(Efter indsendt)
Følgende skete da en agtværdig hofbetjents kone og familie for nylig spiste om aftenen den anden helligdag inde i byen. Om aftenen kvart over ni sendte hun bud efter en hyrevogn for at køre ud til Frederiksberg. Vognen kom straks. Men da de var kommet ind i den og man sagde til ham: Til Frederiksberg, erklærede han, at han ikke kunne køre dem derud. Men da de påstod at han alligevel måtte køre dem derud, kørte han dem i stedet for til Frederiksberg til sin husbond oppe i Vestergade ind i en lille tværgade for at høre sin herres ordre. Samme påstod at de måtte stige ud igen, da kusken ikke skulle køre dem til Frederiksberg. Da de så forlangte at køre til politikammeret, lo han af dem, og tvang dem til sidst med mange grovheder at stige ud igen. Da tiden var forspildt og de ingen anden vogn kunne få så sent, måtte en sygelig kone med sit selskab spadsere til fods hjem. En hr. Meisner, som bor her i nabolaget, og som var vidne til dette optrin, beklagede meget, og var så rar at følge dem ud til Frederiksberg Alle. Han ville sikkert have fulgt dem hjem, hvis han kunne nå porten igen før den blev lukket. Dette er species facti.
Jeg tilstår at kusken måske skulle mange steder hen og køre sine faste kunder. Men imidlertid mener jeg dog, at en mand, hvis næringsvej det er og som skal leve af publikum og skal køre når han har fået en fragt, er strafværdig for denne sin handling? Man ønskede en jurists svar.
(Politivennen. Hefte 25, Nr. 318, 26. maj 1804, s. 5064-5065)
Følgende skete da en agtværdig hofbetjents kone og familie for nylig spiste om aftenen den anden helligdag inde i byen. Om aftenen kvart over ni sendte hun bud efter en hyrevogn for at køre ud til Frederiksberg. Vognen kom straks. Men da de var kommet ind i den og man sagde til ham: Til Frederiksberg, erklærede han, at han ikke kunne køre dem derud. Men da de påstod at han alligevel måtte køre dem derud, kørte han dem i stedet for til Frederiksberg til sin husbond oppe i Vestergade ind i en lille tværgade for at høre sin herres ordre. Samme påstod at de måtte stige ud igen, da kusken ikke skulle køre dem til Frederiksberg. Da de så forlangte at køre til politikammeret, lo han af dem, og tvang dem til sidst med mange grovheder at stige ud igen. Da tiden var forspildt og de ingen anden vogn kunne få så sent, måtte en sygelig kone med sit selskab spadsere til fods hjem. En hr. Meisner, som bor her i nabolaget, og som var vidne til dette optrin, beklagede meget, og var så rar at følge dem ud til Frederiksberg Alle. Han ville sikkert have fulgt dem hjem, hvis han kunne nå porten igen før den blev lukket. Dette er species facti.
Jeg tilstår at kusken måske skulle mange steder hen og køre sine faste kunder. Men imidlertid mener jeg dog, at en mand, hvis næringsvej det er og som skal leve af publikum og skal køre når han har fået en fragt, er strafværdig for denne sin handling? Man ønskede en jurists svar.
(Politivennen. Hefte 25, Nr. 318, 26. maj 1804, s. 5064-5065)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar