14 december 2014

Uordner på Stadens Kirkegårde og i Filosofgangen

Kirkegårdene er indviede, hellige steder, som på ingen måde bør profaneres. Enhver anledning til at sløve det ædlere menneske følelse bør omhyggeligt undgås og fjernes. Det sørgelige eksempel på religiøs råhed er os alle endnu i frisk minde. Derfor bør det strengt forbydes graverne at tillade (som det sker hver dag) at tørre deres vasketøj på kirkegårdene. Ved sådanne lejligheder samles et slæng af tjenestepiger, karle, børn etc. Ligstenene tjener til kaffeborde, til øl- og brændevinsudskænkning. Der konverseres, ikke altid på den anstændige måde. Gravene nedtrædes under skæmt og latter. Den alvorsfulde ro, der bør hvile over dem, forstyrres af letsind og kåd larm. Kort sagt: Kirkegården mister sin betydning. Mange forbigående er blevet harm over denne uorden, der fandt sted mellem deres venners grave, og håber at de herrer præster ved samtlige stadens kirker alvorligt vil henstille til deres underordnede gravere ikke at give lejlighed til det.

Sådan tørring af vask finder også (næsten daglig om sommeren) sted mellem træerne i Filosofgangen. Det ulejliger de spadserende og er desuden ofte et væmmeligt syn, som skræmmer folk væk. Man håber at den ansvarlige vil drage omsorg for, at noget sådant ikke mere finder sted. Godt ville det være, hvis byen flere steder havde bekvemme tørrepladser, med fornødne indretninger.


(Politivennen. Hefte 25, Nr. 323, 30. juni 1804, s. 5134-5136)

Redacteurens Anmærkning

Først i 1805 blev det forbudt at begrave folk inde i kirkerne. Alle kirker i København var omgivet af kirkegårde. Og efterhånden som de blev overfyldt, også assistenskirkegårde inden for voldene. Uden for voldene lå Almindeligt Hospitals to fattigkirkegårde: Nørre Kirkegård (Nansensgade/Gothersgade/Farimagsgade parallelt med Bartholinsgade) 1637-1842. Også kaldet "Selvmordernes Kirkegård". Samt Kirkegården på Østerbro 1769-1858 ved Garnisonskirkegården. Begge kirkegårde var overfyldte og udsendte ofte en ulidelig stank af forrådnede lig. 

Filosofgangen lå som et lille åndehul på den nuværende Vester Voldgade, fra det daværende Halmtorvet, nu ca. Vartov og ned til havnen.