24 december 2014

Uorden på nytårsaften

Det er nu tredje gang siden jeg kom her til apoteket at jeg har oplevet den ubehagelighed at se nytårsaften helligholdt ved at kaste potter på dørene. Hertil forsamles stadens unge drenge og piger, der i forvejen har forsynet sig med hele og halve potter for ved den første den bedste lejlighed at kaste dem på den første og bedste dør. Når de nu har kastet alle de potter og potteskår som de har kunnet overkomme, tager de flasker og sten. Og alt dette lader de uden barmhjertighed danse på døre og porte. Ja ikke alene ser man peblinge more sig sådan, men endog fuldvoksne og gamle mennesker fordriver tiden på denne måde, forsamlede i hobetal, udrustede med føromtalte materialer. Og dem skulle man dog tro besad den fulde fornuft.

Når de nu har kastet potterne (eller hvad det så er de har mellem hænder, skjulte under kjoler eller forklæder) løber de straks bort under hånlig latterfryd. Som et eksempel herpå vil jeg anmærke at sidste nytårsaften kastede de en hel buteillieflaske ind i apoteket, der gik i mange stykker. Jeg opsamlede disse stykker og foreviste dem for min foresatte. Gennemtrængt af harme over denne mod sædelighed og god orden stridende opførsel, besluttede jeg at bekendtgøre samme, da der sandelig må findes et middel til at hæmme samme for eftertiden. Mange onder følger af dette: De syge og svage, der på samme tid nyder en velgørende søvn, vågner op af forskrækkelse ved potte- og stenkastningen, og deres helbred bliver forværret. Også på dørene sker der stor skade, da der naturligvis må splittes hele stykker fra, når dørene ikke er desto stærkere, og selv hvis det ikke sker, så skades maling. Det kan også undertiden ske med vinduer, og når det sker, hvor ulykkelig er da ikke de, der måtte være inden for på samme tid og blive ramt? Og hvem kan sikre mig, at hvis jeg ikke tilfældigvis stod i døren i mørke, blev ramt og måske skamslået. Er denne sag ikke så vigtig, at man ikke bare kan være så aldeles ligeglad? I øvrigt vil jeg ikke undlade at anmærke, at jeg den kommende nytårsaften ser mig nødsaget til at anskaffe mig redskaber til modværge, eller også med en anden stå vagt. Hvis i givet fald en eller anden af disse ubudne dørtugtere skulle blive ramt af et høfligt stød har de blot sig selv at takke for den ubehagelighed.

Jeg ville ønske om en jurist ville udtale sig om sådan en nytårspotteskydning er lovlig, og om den bør være det eller ej? Da almuen ikke ved hvorfra den uskik stammer, gør man ham derved en tjeneste. I øvrigt måtte man at føromtalte pottekast og uskik blev fuldstændig forbudt.

Varde den 25. oktober 1804
Bjørn Bjørnsen
Apotekersvend
Conditionerende på apoteket i Varde.

(Politivennen. Hefte 27, Nr. 341, 3. november 1804, s. 5417-5420)