18 januar 2015

I anledning af Hr. Beautains Benefice

Et meget påfaldende faktum er indløbet ved denne Benefice. Dette nemlig at i mandags kom en lille pige til en bekendt mand her i staden med en liste på loger, som var til at få til hr. Beautains Benefice. På denne liste havde to af byens meget agtede mænd allerede dengang indtegnet sig. Manden tegnede sig for en 18 marks loge, som han betalte med 10 rigsdaler. Desuagtet blev derefter sendte hr. Beautain en billet til ham til en anden loge end den han havde tegnet sig for. Misfornøjet opsøgte han selv hr. Beautain og forlangte enten den reserverede loge eller sine penge. I en ikke behagelig samtale, der her ikke bør nedskrives, nægtede hr. Beautain at den liste med loger var sendt fra ham eller besørget sendt af ham..

Den omtalte mand lod derfor pigen efterlyse i Adresseavisen. Hun indfandt sig og gjorde rede for sin omgang således, at hun var sendt af hr. P. Øgaard, boende på hjørnet af Skvaldergården og Dybensgade nr. 201 og 202, og at han var bemyndiget af hr. Beautain selv.

Dette er det blotte faktum, fremstillet uden kommentar, hvilket vel publikum ikke vil undlade at gøre selv, ifald ikke de herrer Øgaard og Beautain offentlig bekendtgør tingens sande sammenhæng. En af to er imidlertid en uundgåelig følge. Enten at hr. Øgaard uden hr. Beautains tilladelse har samlet subskribenter på dennes benefice, eller at han gjorde det med hr. Beautains vidende og minde. I sidste tilfælde ville følgen blive, at hr. Beautain havde samlet subskription på loger, men ikke ladet folk få de loger, de havde valgt!!!

(Politivennen nr. 363, 6. april 1805, s. 5767-5769)



Erklæring

I anledning af det i Politivennen anførte om hr. Beautains Benefice, vil jeg nedskrive hele den begivenhed, og det jeg skriver er grundet på sandhed.

Mandag den 1. april om morgenen mellem 8 og 9 kom jeg til hr. Beautain for at købe en logebillet til en mand, som havde givet mig det i kommission. Hr. Beautain kom frem med et sirligt skrevet papir, hvorunder stod hans navn. Dette var en indbydelse til de respektive abonnenter, om de ville disponere over deres abonnerede loger, og i så fald tegne deres navne på indbydelsen. Da jeg ikke havde nægtet andre af teaterpersonalet denne tjeneste, at ombringe et sådant cirkulære, kunne jeg ikke heller, uden at udmærke hr. Beautain, nægte ham det. Jeg gjorde ham kun opmærksom på, at det var for sent at lade indbydelse cirkulere, da han samme dag ville begynde at sælge billetter, og dette allerede var anmeldt i Adresse-kontorens Efterretninger lørdag den 30. marts. Måske endog nogle billetter da allerede samme dag var solgte. Men hr. Beautain ønskede hans indbydelse skulle cirkulere og jeg ville ikke være ham imod. 

Denne samtale passerede under fire øjne mellem hr. Beautain og mig. Mine pligter tillod mig ikke at komme til mange abonnenter om formiddagen. Om middagen sendte jeg min datter til nogle abonnenter, hvoraf to agtværdige mænd havde tegnet sig for hele loger. Før kl. 2 havde jeg indbydelse og ilede både glad og bekymret til hr. Beautain: Glad over at nogle havde tegnet sig - bekymret over en tanke, som opstod i mig: Om hr. Beautain nu fristes til at sælge de loger, som var antegnede? Men jeg blev både forandret og skamfuld da jeg så hvor velgrundet min frygt var. Jeg stod som forstenet, da han sagde mig, at de loger, hvorfor abonnenterne havde tegnet sig, var alle borte, og jeg erindrede tillige at det var den første april. 

Måske kunne en kompensation formilde de fornærmede, tænkte jeg, og bad hr. Beautain at han ville overlade andre loger, der var ligeså gode som de abonnenterne havde ønsket sig. Men han var så beskæftiget med at sælge billetter at han næppe hørte hvad jeg bad ham om, men råbte: Alle borte - alle borte! Nu beklagede jeg mig over hr. Beautains forhold, og henvendte mig til en mand, som sad hos ham, og skrev på nogle blanketter. Jeg fortalte ham om denne begivenhed, og sagde: At jeg ikke ville gå til flere af abonnenterne, og med det samme lagde jeg de papirer på bordet hos denne mand, som jeg havde modtaget om morgenen af hr. Beautain. Nemlig en liste over logerne og invitationen. Manden, som sad ved bordet svarede mig, at jeg havde fuldkommen ret. Jeg anså ham for at være en retskaffen, ærekær og pålidelig franskmand. I ham har jeg et vidne, når jeg kun vidste hans navn og adresse. 

I det forreste værelse stod der to af politiet. Men det er troligt at disse ikke har bemærket noget af denne sag. Mere ved jeg ikke desangående. I Politivennen læses: "En liste på loger", men det var den allerede nævnte indbydelse og "inge liste" som blev abonnenterne tilstillet. Ligeledes stor der: At manden tegnede sig for en 18 mark loge som blev betalt med 10 rigsdaler. Her vil den flygtige læser tro, at jeg eller min datter *) havde modtaget samme til hr. Beautain, hvilket ikke er sket. Mit forhold, såvel i begivenheden med indbydelsen til beneficen som i andre forretninger, har ikke givet anledning til at nogen mistanke kan hvile på mig. 

P. Øegaard

*) Manden sendte sin karl til Beautain med de 10 rigsdaler for den tiltegnede loge, men fik derfor en urigtig. udg. anm.

(Politivennen nr. 364, 13. april 1805, s. 5783-5787)

Svar på det i Politivennen nr. 363 angående hr. Beautains Benefice

(Meddelt af hr. Beautain selv)
At hr. Beautain har givet hr. P. Øgaard fuldmagt til selv at gå om med en subskribtionsliste, det er sandt. Men om den omtalte pige vidste hr. Beautain aldeles intet. Det var om mandagen at en Mejer tegnede sig på listen for logen nr. 13 til 10 rigsdaler, men han betalte ikke pengene ej eller angav han nogen adresse hvor han var eller hvor han boede. Således blev det indtil fredag. I dette mellemrum solgte hr. Beautain logen nr. 13, da han ikke vidste hvor Mejer boede, og troede Mejer muligvis havde fået forfald, og ikke lod afhente nogen billet. Men om fredagen sendte Mejer bud med 10 rigsdaler om en billet og buddet erholdt en billet til logen nr. 17, som endnu var tilovers. Det var Mejer ikke fornøjet og kom selv til hr. Beautain og krævede enten billet til nr. 13 eller også sine penge tilbage, hvilket sidste han også erholdt. Dette er sagens egentlige sammenhæng, og enhver vil let indse at det ikke var hr. Beautains, men Mejers egen forseelse, ved i så lang mellemrum at lade hr. Beautain i uvished. I øvrigt håber jeg de højtærede publikum selv indser selv hvem skylden ligger på.

(Politivennen nr. 365, 20. april 1805, s. 5797-5798)


Komediehuset på Kongens Nytorv, midt i billedet. Om det var hertil hr. Beautain solgte benefice-billetter, fortæller historien ikke noget om.


Redakteurens Anmærkninger


1 rigsdaler var 6 mark. Så manden havde altså betalt de 18 mark med 60 mark.

En beneficeforestilling var en forestilling hvor billetsalget gik til en af de medvirkende, eller til et velgørende formål. Hverken Beautain eller Øegaard optræder i Kraks Vejviser.