Et Forslag til Fordel for Ægtestanden

(Efter indsendt)

De så hyppige skilsmisse i ægtestanden i vore tider synes at være til ikke så ringe skade, ud af mange ting som virker til at forbedre sæderne hos et folk. Det må anses for et middel mod denne vist nok smittende moralske sygdom, hvis følgende indretning blev almindelig og fastsat og ordnet ved lov: Enhver kvinde skulle i en vis alder kunne blive ligeså fuldmyndig som en mand kan blive det. Og kvinderne skulle være myndige fra deres 21. års begyndelse eller det år de fyldte. For de modnes sædvanligvis så meget tidligere end det andet køn.

Dernæst skulle enhver kvinde og mand, når de ville gifte sig, have fuld frihed til forud skriftligt at bestemme, hvorledes man skal forholde sig med deres kapitaler, hvis de har nogen: Hvor meget af dem måtte deres ægtefælle med tiden få i hænde. Hvor meget skulle den efterladte i tilfælde af dødsfald have ret til. Og når der ikke var livsarvinger, hvem der da skulle have det øvrige? Formynderne skulle bestemme dette, når den eller de i ægteskab indtrædende endnu ikke var myndige. Og når de blev det, måtte den da myndige ikke forandre eller ophæve, men stadfæste den således gjorde indretning. 

Alt skulle udstedes på stemplet papir til 1 rigsdaler og dokumentet læses og protokolleres til tinge. For det skulle der uden hensyn til større eller mindre sum betales 1 rigsdaler. Virkningen af denne indretning kunne blive, at mange ægteskaber, som indgås for penges skyld og i hvilke mange kvinder bliver ganske undertrykte og ofte mishandlet, eller blev forvandlet fra en rig brud til en fattig kone, ikke blev indgået. Det ville heller ikke blive så let at tvinge nogen kvinde til at gifte sig med en mand.

(Politivennen nr. 360, 16. marts 1805, side 5719-5720)

Redacteurens Anmærkninger

Ægteskaber

På Politivennens tid blev mænd myndige når de var 25 år. Alle ugifte kvinder var underlagt nærmeste mandlige slægtnings værgemål. Gifte kvinder var underlagt ægtemandens værgemål. Først i 1857 blev ugifte kvinder myndige ved det fyldte 25. år; gifte kvinder i 1899.

Ægteskabskontrakter fortaber sig tilbage i tiden. Forhold mellem mand og kvinde blev stadfæstet i en verdslig kontrakt, et fæste (heraf afledte ord som fæstemø, fæstefolk, fæstegave osv.). Kirken havde godt nok forsøgt at tiltuske sig det efter reformation, fordi det var en god indtægtskilde. Efter Danske Lov 1683 betød det at sideløbende med de lovtvungne kirkelige handlinger, blev folk ved med at opfatte trolovelsen (afskaffet ved lov 1799) og senere vielsen som man altid havde gjort siden den førkristne tid.