14 januar 2015

Om bedre Tagsten

De røde tagsten man kan købe nu omstunder, er af meget dårlig forarbejdning. Som oftest fulde af porer der siden forårsager afskallinger. Desuden er de så tunge at deres vægt er til stor byrde for tagene, og tætheden er der ved deres fremstilling ikke sørget godt nok for.

Ved Trondhjem er et teglbrænderi hvor man laver teglsten ikke bare af en meget god tæt masse, men også kun halvt så tykke som de almindelige tagpotter. Formen er ganske ny. De er flade, rombiske og klæder i tækning usædvanlig godt. 


Sådan kan tagsten også se ud, selv om de ikke er rombiske. Men hvorfor skal vi finde os i tykke, utætte og på alle måder dårligt forarbejdede tagsten, som oven i købet er fulde af porer så de skaller af?

Der er ingen tvivl om at når vores teglværker frembragte sådanne sten, så ville de få overmåde stor afsætning. Dersom disse værkers ejere ønskede underretning, kunne de let få den nu, da opfinderen af denne slags sten, Hr. Barlien, der ejer det omtalte værk ved Trondhjem, for indeværende er i København og logerer i Springgaden hos postbud hr. Halseth.


(Politivennen nr. 357, 28. februar 1805, side 5674-5675).

Redacteurens Anmærkninger

Hans Barlien

Var en norsk bonde og stortingsmand (1772-1842). Han startede i 1805 et teglværk. Han uddannede sig på studieophold i København 1805. Og ifølge en norsk hjemmeside skulle han have kontakt med H. C. Ørsted. Udover teglværket ejede han savværk, mølle, pottemageri, kalkbrænderi, glasværk, hattefabrik og trykkeri. Og var kendt som opfinder. Barlien blev fra 1815 en af de førende radikale bondeledere. Han blev dog med held neutraliseret af embedsmændene, bl.a. fordi han fik valgt sognekomiteer et par steder. Det var nok til at han i 1830 blev for oprør, valgagitation, gudsbespottelse, og for at "vække Misnøje med Statsforfatningen, Regeringen og Statens Embeds- og Bestillingsmænd" osv. Barlien blev frifundet, men tiltalen hindrede ham i at blive valgt som stortingsmand i 1830 og 1833. Hvorpå han i 1837 udvandrede til USA. Ikke desto mindre prægede Barliens tanker bondepolitikken.

Halseth

Se Kraks Vejviser 1805:  "Halseth, Bud ved Hamborg agende Post-Contoir, Springgaden 13". På Politivennens tid var de vigtige postknudepunkter i Danmark København og
Kolding, hvor var postmestre. Der var tre lovlige befordringsmåder for postforsendelser: Med Postvæsnet, med eget bud - eller med Postvæsnet og eget bud