10 januar 2015

Om Mangel på Møllerne på Landet

Før i tiden var vores land rigeligt forsynet med vandmøller. I hvert fald havde visse egne denne fordel, som mange nu længes efter, når vindstille standser vejrmøllernes gang og forårsager møllemangel. Mange vandmøller er fra tid efter anden blevet nedlagt på grund af agerdyrknings flid og deraf flydende vandets afgravning eller afledning. Og nogle af de endnu bestående klager over mangel på vand på grund af agerdyrkningsfliden. Vejrmøller er godt nok visse steder blevet bygget i stedet for vandmøller. Men som det ses ikke altid i den mængde, som svarer til befolkningstilvæksten, eller som anses nødvendig for at imødekomme den forventede mangel og vilkårlig behandling.

At det er sådan, viser erfaringen på landet. Når der enten er eller dårligt føre eller andre mødende hindringer er det vanskeligt at komme til møller og få malet, og
selv efter at disse hindringer er ryddet bort, vokser antallet af de som søger møllerne daglig. Derfor må man i de tilfælde ofte med sendebud eller de såkaldte drikkepenge trygle om eller købe sig til at ens korn bliver malet, hvis man ikke vil stå tilbage for andre og midlertidigt savne det fornødne til husholdningen. 

Ved vindstille eller dårligt føre, eller utallige andre hindringer kan man ikke få malet sit korn. Det var ikke sket i gamle dage, hvor vi havde flere vandmøller. (I mangel af bedre, et foto af Ganløse Mølle, opført 1863).

For landmanden er det sjældent nødvendigt at opbevare et stort forråd af mel og gryn for fremtiden, og han kan altså ikke altid benytte sig af vindens, vejenes og andre bekvemme lejligheders fordele. For at forebygge disse ulejligheder og deraf følgende misbrug, ville det være tvingende gavnligt, at flere møller blev bygget på sine steder, hvorved de nuværende møllers monopol ville indskrænkes noget. 

På grund af jordenes bedre dyrkning, ved parcelliering, udskiftning osv. ved den deraf følgende befolkningstilvækst, forbruges nu mere korn i landet end før. Det synes at nødvendiggøre at forøge møllernes antal, og tillige ønskeligt i flere end en henseende. Visse kornsorter som nu sælges i den rå tilstand, kunne med fordel for landet forvandles til mel og gryn, og således eksporteres, hvorved malegevinsten vandtes for landet. Statens kasse ville ikke tabe på det, når der på kværnene efter deres dimensioner pålagdes en passende afgift til statskassen. Flere hænder blev sat i nyttig virksomhed. 

På samme måde anses det særdeles gavnligt for landmanden, om der på landet, som i købstæderne, ved kongelig anordning blev bestemt noget bestemt i malepenge for en tønde, når mel og gryn blev leveres fra møllen efter fastsat vægt, og om visse bøder blev satte for den møller, som blev taget i at kræve mere end det anordnede eller på anden måde viste sig svigagtig.

Når regeringen vil tillade opførelse af nye møller, hvor disse efter skønsmænds bedømmelse måtte anses fornødne, og i betragtning af de omliggendes ringe antal og dårlige tilstand, er jeg overbevist om at der ikke vil mangle nogen som ville benytte sig af denne tilladelse, afhjælpe manglen og sikre de omliggende hastigere og bedre behandling. Mange ville glæde sig over en sådan foranstaltning til medborgeres nytte.


***


Lige så ønskeligt det er at agerdyrkningen måtte bringe mange vandmøller til at bestå, og at den nu fremspirende omsorg for indenlandsk vandtransport måtte fuldende hvad agerdyrkningen ikke kan. Lige så rigtig er den påstand, at vindmøllernes tal bør forøges til det fornødne tal. Det ville også være ypperligt hvis man i det mindste i hvert amt havde en dampmølle for at afbøde møllemanglen i stille vejr.


(Politivennen nr. 360, 16. marts 1805, side 5729-5732)


Redakteurens Anmærkninger

Skribentens ønsker gik først i opfyldelse et par årtier senere. Handelsmøller, altså møller der malede med salg for øje, kom først rigtig i gang efter 1825, og dampmøllerne først o. 1830. Dampmaskiner var dog allerede kendt fra 1790, hvor Danmarks første dampmaskine blev installeret på flådens værft.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar