01 januar 2015

Om Posten og Rejsendes Transport over Storebælt mellem Nyborg og Korsør



(Af Gustav Ludvig Baden)
Si qvid novisti rectius istis
Candidus impert, si non, his utere mecum
  En stor del af hovedstadens beboere har uden tvivl med megen interesse læst de mange diskussioner om postens hurtigere gang over bæltet, som har stået i Politivennen gennem nogen tid. For ligesom denne sag er vigtig for København i almindelighed, så er den det især for de handlende, for hvem postens ankomst en halv dag forsinket, kan få betydelige følger. Jeg vil også påstå, at oprettelsen af et offentligt postvæsen oprindelig skyldes de handlende, som ganske rigtigt har høstet fordelene af denne velgørende statsindretning, men også er den største bidrager til dens opretholdelse. Da postens hurtige gang og bestemte ankomst er af så stor interesse for denne statens meget vigtige borgerklasse, så er jeg overbevist om, at ethvert forslag som er ment som at kunne bidrage noget til denne indretnings forbedring, vil blive modtaget skånsomt og beredvilligt.

  Det er uafviseligt, at posttransporten over Storebælt nu er meget bedre end før eller for nogle år siden, da den ikke var under det kongelige generalpostamts opsyn og  bestyrelse. Men derfra til at slutte at transporten nu ikke kan blive bedre, tør, kan, og vil ingen påstå, som både kender de menneskelige opfindelsers langsomme gang til fuldkommenhed, og desuden selv har lejlighed til at kunne få, og vilje til at give sig umage for at få total kundskab. Indretningen er endnu ikke sådan at man ikke kan bruge justitsråd Wadums smukke kommentar i sin tale i Offentlig Måneds Minerva for dette år over det gode gamle danske sprog: "Af skade bliver man klog". Faktum er at vores første anlæg altid er svage og ufuldkomne. Først når mislykkede forsøg overbeviste os om at have fejlet, og når erfaring afslører en vildfarelse, kun da er det at de menneskelige indretninger bliver mere fuldkomne.

  Eftersom bælttransporten, der ligesom befordringsvæsenet generelt hører ind under postvæsnet, trænger til store og vigtige forbedringer, så kan man heller ikke sige at posttransporten over bæltet ikke kan blive bedre.

  Jeg har ved en anden lejlighed tilladt mig at pege på de forbedringer, der kunne gøres ved bælttransporten i almindelighed, ligesom den der endnu er i privates varetægt. Men da det offentlige må betjene sig af de privates færger og jagter til kurerers og poststafetters befordring, så må denne transport også anses for en del af posttransporten. Jeg tillader mig derfor her at gentage disse mine foreslåede forbedringer, dog kun i udtog, da de udførligere kunne læses i mine "Erindringer mod det for Korsør i forslag bragte læseselskab", der findes i sidste april måneds Minerva. Disse forbedringer angik der især følgende poster: 

  1. Gæstgivergårdenes i et og andet bekvemmere indretning, såsom at man ikke indskrænker valg mellem flere gæstgiversteder for såvel de der rejser med posten som de der ikke gør. 
  2. At man både fra fæstningernes og fra politiets side gør den rejsendes ophold behageligt og fx ikke ulejliger dem og sætter dem i bekostning med at skulle fremvise pas for både kommandant og magistrat. Disse formaliteter er ganske overflødige i fredstider og i byer som Korsør og Nyborg, der ikke er grænsesteder. 
  3. At man søger at nedbringe de nu så opskruede omkostninger for transporten med isbåde. 
  4. Træffer bedre indretninger ved Slipshavn
  5. Hvis det behøves sørger for pengelån til den rejsende med flere forbedringer, som alle bedst kunne gøres. 
  6. At hele transporten kom under generalpostamtets ene og umiddelbare bestyrelse, anser jeg for den allerbedste og vigtigste forbedring ved vores bælttransport
  Alle med erfaring med den egentlige posttransport over bæltet, vil uden tvivl kunne sige de forbedringer som kunne laves. I sidste uge skulle posten vist ikke have været opholdt i flere dage, som det skete fra at komme til Sjælland, hvis man straks om fredagen var gået ud i en isbåd, i stedet for at gå ud med den i en jagt, som tæt på Sjælland på nær et lille stykke måtte vende tilbage til Fyn af mangel på isbåd. Hvorfor tog man ikke straks fredag morgen ud med isbåd? Man glemmer altså ikke dette en anden gang. Jeg anfører dette eksempel netop som bevis for min anke over den kostbare transport med isbåde. Her er også beviset for min påstand om at bælttransporten, denne i Danmarks befordringsvæsen meget vigtige gren, ikke bør være i et privat interessentskabs værge. For postens befordring, da den således måtte vende om, skete just ved en af interessentskabets jagter, fordi postjagten skal være under reparation.
(fortsættes)


(Politivennen, nr. 350, 5. januar 1805 s. 5557-5562)  


Om Postens og Rejsendes Transport over Storebælt mellem Nyborg og Korsør

(Af Gustav Ludvig Baden)
Si qvid novisti rectius istis
Candidus imperi, si non, his utere mecum
(Fortsat fra nr. 350)

Da man i diskussionen om postens hurtigere gang eller befordring over Storebælt har bestemt et og andet, som formentlig er tjenligt, så tillader jeg mig at fremkomme med et forslag, som det undrer mig - og flere med mig - at ingen har tænkt på. For efter alle sagkyndiges opfattelse ville netop dette forslag, på alle tidspunkter af året, fremme postens hurtige gang over bæltet meget. Og omkostningerne ville være ubetydelige set i forhold til dets ubestridte nytte. Forslaget er ganske enkelt at flytte stedet hvor postjagten afgår, fra Nyborg til Slipshavn. I hvert fald påstår alle sagkyndige i Nyborg at denne forandring fortrinlig vil bidrage til at fremskynde posttransporten over bæltet. De går ud fra, hvad også forekommer indlysende, at når postjagten ligger i Slipshavn, kan den komme hurtigere ud og sejle til Sjælland selv når vinden ikke er gunstig, end nu hvor de ligger inde ved Nyborg Bro. 

Når postjagten lægger ud fra Nyborg, skal den som regel krydse for at komme under vinden, og postsækken må så siden sendes ud til den med en båd. Det er ikke nødvendigt ved Slipshavn. Distancen mellem Nyborg og Slipshavn er under en mil, og vognlejen ville være den største bekostning ved dette forslag. Jeg skulle dog mene, at når man lavede denne ændring i posttransporten, ville man snart blive så overbevist om dens nytte, at man ville ønske, at kunne flytte hele bælttransporten fra Fyn til Sjælland til Slipshavn

De rejsende kan ikke nægtes ret til at kræve en så hurtig befordring som muligt. Og da det er et faktum, at man kan komme hurtigere til Sjælland fra Slipshavn end fra Nyborg. Så jeg kan ikke se, hvilke indvendinger der være imod denne ændring. At Nyborg skulle tabe på det, kan lige så lidt være en indvending som århusianernes skrigen af samme grund mod at omlægge overfarten til Kalundborg fra Århus til Norsminde. En ændring som jeg af egen og andres erfaring er overbevist om vil være en stor fordel for farten mellem Jylland og Sjælland. Den vil forebygge de ulykker, som så ofte sker på dette farvand, og som også har formindsket farten der. 

Men købstædernes større og mindre fordele bør på ingen måde komme i betragtning, hvad angår rejsendes mere og mindre bekvemme og hurtigere befordring, og ikke forbindes med  med tab og ophold for de rejsende. Selvom en købstad er opstået eller delvist opstået på grund af denne transport, så kan der ikke tages hensyn til det. Det sted, hvor der nu er en mindre bekvem overfart, var måske for nogle hundrede år siden den bedste og bekvemmeste overfart. Men alt forandrer sig med tiderne, og dem bør vi som så meget andet give efter for, når vi vil have, at vore indretninger svarer til deres hensigt, og som opfylder den nytte, som det betalende publikum har rimelig krav på. 

Således tænkte man også for ikke længe siden om transporten fra Lolland til Holsten. Her omlagde man den meget rigtigt til Nysted i stedet for til Rødby, hvorfra transporten gik i gamle dage, da rejsende fra Holsten til hovedstaden lige så almindeligt rejste over Lolland som de nu rejser over Fyn. Hvad Nyborg angår, så er denne bys hævd på at gæste de bæltrejsende desuden ikke så gammel, hvis ellers hævd kan og bør betyde noget. For i de ældst kendte tider foregik transporten til Sjælland fra Vindinge Bro ved den såkaldte Holkenhavns Å, og derfra forflyttedes den i senere tider dels til Slipshavn, dels til den såkaldte holm, hvor også endnu i mands minde gæstgivergården har stået uden for byen. 

Nyborg har desuden en fæstning, der i mange henseender gavner byen, men hvori de rejsende ikke bør gemmes. Så det er også hensigtsmæssigt at der er både gæstgivergård og transport således at den rejsende uden allermindste ophold, dag og nat, kan fortsætte sin rejse. Skulle bælttransporten, som jeg vist tror den bør, blive forlagt til Slipshavn, bliver det også nødvendigt, at vejen uden om Nyborg istandsættes så de rejsende slet ikke behøver at komme gennem Nyborg, som i så fald kun bliver en omvej. 

Dog kan alt ikke laves på en gang. Der kunne i givet fald gennemføres mange flere ændringer og mindre indretninger, i forbindelse med at transporten omlægges fra Nyborg til Slipshavn. Hvis man først ændrer posttransporten, går man siden videre med den øvrige transport ved altid at have et par færger eller jagter liggende ved Slipshavn. Det bliver så overladt til de rejsende selv om de vil tage direkte dertil for at tage over til Sjælland. Jeg er helt overbevist om, at publikum og især de rejsende, snart vil opdage fra hvilket sted transporten går hurtigst. Vanskeligheder er der ved alle nye anlæg. Men sådanne bør ikke undlades at opføre, når vanskelighederne er overvindelige. Og bekostninger, privilegier og privates interesse bør ikke gøre det uovervindeligt.

Til sidst vil jeg også gøre opmærksom på en nyopfunden gren af posttransporten fra de seneste år, der også kan være meget vigtig for ikke alene hovedstadens handlende, men også dens mere ophøjede indbyggere. Jeg hentyder til de efterretninger, som fås gennem telegrafen når isen forhindrer transport over bæltet. Ikke fra Korsør (som nogle aviser skriver), men fra Nyborg, eller nærmere bestemt Vindinges telegraf. Da hovedstaden på disse årstider er udelukket fra al kommunikation med fremmede, så er det af yderste vigtighed, at disse telegrafdepecher fortsættes så pålideligt som muligt. Rygter må ikke fortælles som sandheder. Og da det ofte er tilfældet med vore fremmede aviser, så ville det ikke være uden nytte, at telegrafisten ikke alene opgav den avis, hvoraf han tog sin depeche, men også holdt flere fremmede aviser, så han kunne sammenholde beretningerne om en meget vigtig tildragelse. 

Dog denne postgang er endnu en meget spæd plante, der til sin opvækst behøver megen pleje og tilsyn. Og bør have den, da den er en det attende århundredes måske mest velgørende opfindelse, hvis nytte både i krig og i fred kan være uforudsigelig. Men desværre har denne plante præcis i Nyborg ikke fået den bedste jord at gro i, da man var nødt til, at sætte den uden for i Vindinge Sogn. Her står den på åben mark tæt, og alt for tæt, ved en alfarvej. I sognet som består af fæstebønder, var ingen lejlighed til bopæl for telegrafisten, som derfor daglig har en fjerdingvej fra Nyborg til telegrafen. Lige så langt har også de rejsende, som fra Nyborg over telegrafen vil have en og anden efterretning over til Sjælland. Alt dette og mere til må nødvendigvis betyde et unødvendigt ophold, stridende imod hensigten af en telegrafs oprettelse. 

Jeg tillader mig derfor at spørge: Skulle det ikke være muligt at finde et mere passende sted for denne telegraf enten i Nyborg, eller hen mod Slipshavnsiden? Og hvis det ikke muligt, eller hvis ændringen ikke kan ske straks, så dog bruge den meget kortere og for fodgængeren bedre vej over fæstningens volde gennem den såkaldte kam, end den han nu må gå enten over vandet, eller af en endnu længere omvej. Det ville fremskynde telegrafekspeditionerne, hvis telegrafisten kunne passere ad denne vej, som det ellers ved andre lejligheder tillades private. Kunne og burde man derfor ikke have adgang til denne vej til sin telegraf? 

Disse og andre spørgsmål kunne stilles, og om muligt flere forbedringer foreslås, og de må naturligvis kunne fremføres ved et så meget nyt anlæg, som vores telegrafer er. Jeg har kun tilladt mig at påpege de vigtigste eller mest trængende. Som uinteresseret både heri, og i alt hvad angår bælttransporten, har jeg også at kunne ytre min og sagkyndiges mening noget friere, end de som faget egentlig vedkommer, måske mener de kan udbrede sig om.
Nyborg, nytårsaften 1804.


Politivennen, nr. 351, 11. januar 1805. s. 5573-5582.


Redacteurens Anmærkninger


Isstationen ved Halskov Odde

Kulturarv viser 5 fotoer af isbådestationen ved Halskov Odde som stadig findes ved broen. Her kan man også læse lidt om hvordan overfarten foregik:
Ved Halsskov Odde ligger en isbådestation fra 1800-tallet. Da en privatdreven båd med tre personer og 25.000 rigsdaler var forlist, blev isbådetrafikken fra 1794 overtaget af postvæsenet. Isbåde var solidt byggede joller med en høj køl på midten og en stålskinne under kølen, der virkede som en mede. Isbådene blev i rækker trukket eller sejlet over Storebælt. En tur kunne tage fra seks timer til flere døgn. Turen med post, gods og passagerer gik over Sprogø, hvor man kunne købe et måltid og overnatte, hvis det blev nødvendigt.

Det latinske citat 

som indleder artikler, stammer muligvis fra Horats, og betyder frit oversat noget i retning af "Hvis du er kommet til at kende nogen forskrift mere korrekt end disse, del det med mig , hvis ikke, bruge disse mod mig". Men latinkyndige kan sikkert korrekse denne oversættelse. 

G. L. Baden

Da den danske historiker og jurist Baden (29. februar 1764 – 25. august 1840) skrev denne artikel, var han på højdepunktet af sin karriere som herredsfoged i Bjerge, Åsum og Vinding herreder på Fyn og birkedommer og skriver ved Ulriksholm og Østergård. Hans c.v. er omfattende (napset fra Dansk Biografisk Leksikon):

1786 Bestalling som overretsprokurator. 1787 Herredsfoged i Lollands Nørre Herred. 1790 Forflyttet til Lemvig som byfoged samt foged og skriver i Skodborg-Vandfuld Herred. 1793 Juridiske doktorgrad i Kiel. 1794 Borgmester i Nakskov og herredsfoged i Sønder Herred, hvortil 1795 desuden vicelandsdommer i Lolland og Falster. 1800 Herredsfoged i Bjerge, Åsum og Vinding Herreder i Fyn, 1805-1816 desuden birkedommer og skriver ved Ulriksholm og Østergård. 1818 Birkedommer og birkeskriver i Hørsholm. Hans bog Skæmt og alvor (1816) ligger på Google Books.

Ifølge DBL kunne Baden ikke gabe over at studere, holde orden i pengesager og styre sin stridbarhed. Han blev 1820 suspenderet fra sit embede og aktion anlagt imod ham til betaling af hans embedsgæld. 1821 skrev han Smaa Afhandlinger og Bemærkninger fornemmelig i Fædrenelandets, Middelalderens og den kristne Kirkes Historie, hvor han udtalte sig så skarpt mod kristendommen, at han 1822 flygtede til Hamborg, og derfra Oslo (Christiania). Han blev udleveret og ført tilbage til København som fange. Dømt til embedsfortabelse og 3 års landsforvisning, der dog 1824 blev forvandlet til et års statsfængsel (i Kastellet). Bogen findes på Google Books. Død 25. august 1840.

DBL skriver at han såvel nærede afsky for despoti fra oven, som opførte sig som hersker over bønderne. Mange år efter hans død fortalte man på Fyn adskillige historier om, hvorledes han på sine embedsrejser udskrev proviant til at tage med hjem. Ifølge en anekdote tegnede en mand, der fandt Landsdommer Badens navn i fremmedbogen i Langeskovs kro, en galge med påskrift: "her i hænger Raden".


Hans hovedværk er "En udførlig Danmarks Riges Historie", udgivet 1829-32. Han beskrives som en temmelig lille, gammel mand, hvem arbejde og livets modgang havde krøget. Et portræt fra hans ungdom fremstiller ham som en særdeles smuk mand med et frejdigt og tiltalende udtryk i de fine træk.


Det Kongelige Bibliotek har et billede af ham, som er beskyttet af loven om ophavsret.

Flere af hans værker findes fx på Københavns Hovedbibliotek.

Holkenhavns Å må være Vindinge Å

Telegrafen

Der er tale om en optisk telegraf. Formentlig Juelsberg optiske telegraf ved Nyborg. Den blev i 1854 afløst af den elektriske telegraf. Bygningen findes på Telegrafvej og er fredet. 
Forudsætningen for den optiske telegraf var gode kikkerter, som netop var udviklet i Frankrig en halv snes år før Badens artikel. I Danmark foretog man de første forsøg allerede i 1793, og efter en kort årrække med eksperimenter på området, begyndte man fra 1799 konkret at arbejde med den endelige udgave. I året 1801 blev "Landtelegrafen" oprettet. Den havde en linje fra København over Sprogø til Fyn og videre til Als og Slesvig, hvor den endte i Gottorp. Den optiske telegraf havde naturligvis stor betydning for militærets kommunikation, men faktisk overgik Landtelegrafen allerede senere samme år til postvæsenet og fik en mere fredelig funktion. I fredstid brugte man den optiske telegraf til nyheder, aktie- og valutakurser indløb fra det store udland, mens man på et mere nationalt plan bl.a. kunne bruge forbindelsen til at efterlyse forbrydere. Om vinteren kunne rejsen over Storebælt være yderst vanskelig, og da kunne telegrafen bruges til at få meldinger om isen på den anden side af farvandet. Storebælt blev på Fynssiden dækket af en telegraf i Nyborg. Den lå frem til 1808 i Vindinge, men blev da flyttet til Ladegårdsbanken, til Juelsberg. Der var tale om et tårn med klapper, der modtog signalerne fra Sprogø mod Øst og Ellinge mod vest. Telegrafbygningen og hermed sammenbygget beboelseshus (1802, ombygget 1862 efter masttelegrafens omdannelse til sømærke).
(Efter Historisk Atlas, forkortet).


Norsminde

På Badens tid havde Norsminde endnu ikke udviklet sig til den vigtige havneplads den kom til at være fra midten af 1800-tallet til 1884. Men stedet var udskibningssted for korn og kvæg, tegl og tømmer. Der kom fast færgefart til Tunø, og Århus-Kalundborg-båden anløb ofte Norsminde, hvor besejlingsforholdene i hårdt vejr var bedre end i Århus.


Nysted

På Badens tid var Holsten på den anden side af Østersøen en del af helstaten Danmark. Den 6. marts 1804 (altså 9 måneder før Badens artikel) var det blevet besluttet, at der skulle oprettes en færgefart med kongelig understøttelse. Men pga. problemer med materiel og personkreds og besejlingsforholdene blev færgefarten indstillet 1807.Siden kom Nysted aldrig rigtig på tale som færgeby. Det kunne Baden ikke vide da han skrev artiklen.


Slipshavn

Slipshavn lå og ligger lidt sydligere på Knudshoved end hvor såvel de senere bilfærger lagde til, og hvor nu Storebæltsforbindelsen er.

En pålidelig færgeforbindelse var der først fra 11. juni 1828 med hjuldamperen Mercurius. Den kunne sejle turen Korsør-Nyborg på et par timer. Den udkonkurrerede dog slet ikke smakkerne der især når vejret kulede op kunne gøre turen hurtigere.