26 januar 2015

Bidrag til husligt Politi blandt Tyende på Landet

De ulyksalige følger af løsagtighed er utallige og uendelige. Derfor anser de der er bekymret for medmenneskers vel og ve vist nok at det ikke er uvigtigt at tænke på midler til at forebygge dem. Og naturligvis er det behageligt for den redelige husfader at anvende de midler til det der på en passende måde kan være i hans magt.

Et kendt ord siger: lejlighed gør tyve. Dette gælder vel ikke mindst i henseende til det sjette bud, end til det syvende. Blandt de ulykkelige lejligheder til nævnte last er vel formentlig en af de almindeligste pigens ærinder i karlenes kamre for at rede seng.


Det faldt mig derfor ind, da jeg for 7-8 år siden blev bosat på landet, om ikke det var godt at lade karlene selv rede deres senge. Men det var usædvanligt på den egn. Alligevel besluttede jeg at prøve det.



Ikke Aale i Århus Stift, men Østby i Frederikssund Kommune. Men mon ikke der under stråtagene er foregået et og andet mellem karle og piger her som den redelige husfader burde holde øje med?

Jeg var så heldig at få skikkelige folk. Det forekom dem vel noget besynderligt. Men ved at sige dem at det således var mit ønske for ikke at spilde pigernes tid med det (den egentlige hensigt nævnte jeg netop ikke, fordi den ville have forekommet dem endnu mere besynderlig), gik det an uden vanskeligheder. Det er nok siden sket, at en ny karl har sagt mig, at det ikke var skik andre steder, og at det var han ikke vant til. Dertil har jeg koldblodig og uden bebrejdelse svaret ham, at jeg anså det for en tjenendes sag at rette sig efter husets skik, og ikke husets efter enhver ny tjenendes. Den som ikke befandt sig tilfreds med det, den stod til at flytte til skiftedagen for tyende


Siden da har jeg ved fæste en ny karl gjort ham bekendt med denne vores hus' skik. Derved indgår han da selv at være tilfreds dermed. Og jeg har aldrig haft nogen ubehagelighed af det.


Men jeg vil vel tro, at der ville være opstået flere vanskeligheder, hvis det ikke var blevet indført fra den allerførste begyndelse af min bosættelse her.


Ved denne skik i et hus forebygges, foruden førstnævnte last, virkelig flere ubehageligheder: I en landlig husholdning har pigerne flere småsysler,
især ved mælkeriet, der optager tiden, end karlene, der langt lettere finder de fornødne øjeblikke til at rede en seng, end en pige til at rede mange. Behageligt ville det især være for udslæt, urenlighed og andre mulige svagheders skyld, om man kunne overlade hver sin seng. Men det falder en begynder for kostbart. Så længe to benytter seng sammen, skiftes de til hver anden dag at rede den. 

Anledningerne og lejlighederne til splidagtigheder og sammenholden i stridende partier indbyrdes mellem folkene i en gård, og til overlæg om hemmelige råd, der intet dur, bliver måske også ved en sådan indretning noget færre.


E. N. Krarup
Præst i Aale, Aarhus Stift.


(Politivennen nr. 376, 6. juli 1805, side 5973-5976)


Redacteurens Anmærkning

De ti Bud

I Politivennens kredse hed det 6. bud Du må ikke bryde ægteskabet og det 7. bud Du må ikke stjæle.