12 februar 2015

Bøn til Fattigvæsenet

Jeg har i flere år været nervesvækket. Og efter at have brugt mange medikamenter, har min doktor rådet mig at bruge åbent saltvandsbad. Jeg har i den anledning søgt til bommand Kiær, der af hr. maj. Kirkerup ved auktion er overladt købte badehuse. Jeg blev vred over at badehusene endnu ikke var udlagte. Han undskyldte sig som fattig mand, at han ikke turde udlægge dem så tidlig, fordi han skulle betale 25 rigsdaler månedlig i den tid de er udlagte. Hvis det er overensstemmende med en god indretning til sundheds vedligeholdelse, så tror jeg ikke at en fordel til indtræde for fattigvæsenet bør komme i betragtning, når det gælder en stor del af stadens menneskers helsen og helbred. Bommand Kiær har sagt mig, at han har indgivet en begæring i den anledning til fattigvæsenets direktion. Men han skal efter eget udsagn have fået et svar som siger: At han skal betale de efter betingelserne pålagte 25 rigsdaler månedlig.

Det er vist ikke i overenstemmelse med fattigvæsenets plan, at jo ikke enhver bør kunne finde de lægemidler, som kan være enhver bedst tjenlig. Og det kan derfor heller ikke være dem ligegyldigt, at disse kunne søges på de steder naturen frembyder. Jeg tror endog at det ikke er i overensstemmelse med fattigvæsenets tarv, at mennesker af mangel på lægemidler bliver endnu værre, fordi der da af sygdom i almindelighed følger fattigdom, tab for fattigvæsenet og tab for staden, og videre.

Blandt de høje herrer direktører for fattigvæsenet er vist lægen hr. justitsråd Band, der vist indser nytten af badehusene og derfor vist vil tilråde, at ikke badeforbud, for en lille fordel vil komme i betragtning, når den bevirker i en anden henseende mere skade end gavn, til fordel for fattigvæsnet.

Schiøtt
Kobbertrykker

(Politivennen nr. 421, 18. maj 1806, side 6689-6691) 


Bekendtgørelse

I anledning af den i nr. 421 gjorte opfordring har direktionen for fattigvæsenet nedsat betalingen af badehusene fra 25 rigsdaler månedlig til det halve, eller 12 rigsdaler 3 mark, i den tid husene ligger ude. I denne anledning har Penia nr. 6 tilføjet følgende: "I maj 1805 lod fattigvæsenets direktion badehusene bortsælge ved offentlig auktion. En af betingelserne var den, at køberen skulle betale 25 rigsdaler for hver måned, badehusene var i brug. Major Kirkerup købte dem, og har tilladt bommand Kjær at benytte sig af dem. Det var således med den første og ikke med den sidste, fattigvæsenet kunne forhandle. Det svar har Kjær fået, og altså således ikke et afslag.

(Politivennen nr. 425, 14. juni 1806, side 6766)