20 februar 2015

Et Ønske, Færøerne angående

(Efter indsendt)

Mænd som kender nøje disse små øer tilhørende den danske stat, har lagt mærke til to mangler (meningen er ikke, at der ikke skulle være flere) hvis følger er af ikke så lille skadelig indflydelse på det hele eller til hinder for landets indre opkomst.


Den første af disse mangler er den, at
for den som har samlet formuer er der ingen mulighed til der at gøre den frugtbringende. Da handelen ikke er fri, kan den formuende ikke hensætte sin kapital heri. Fabrikker kan ikke forventes i sådant et land, der står så langt tilbage. Skønt det dog vel ikke kan anses umuligt, at der at skabe en fordelagtig klædefabrikation. At få sine penge gjort frugtbringende i skibe eller skibsparter, som andetsteds, er heller ikke at tænke på. For skønt det vel er enhver tilladt at have skibe, det vil sige, skønt der aldrig er tænkt på at forbyde den indfødte færøbo at eje skibe, vil dog en lille eftertanke let lede frem til at forbud mod fri handel, eller på handel med egne skibe, ikke kan opmuntre til at anskaffe sig skibe, siden man ikke engang deraf kunne have den naturligste følge, sin egen forsyning med de nødvendigste og nyttigste varer.

Den anden mangel er en naturlig følge af den første. Nemlig den at da der ikke for den der ejer penge, er nogen anden lejlighed til at gøre dem frugtbringende end at kaste dem bort, som det der kaldes, i jordegods, bringer dette jordejendommen til at stige i uforholdsmæssig grad. Den højeste frugtanbringelse det
er mulig at bevirke ved jordegods på Færøerne, er på 1½ til 2 procent. Det vil sige jorderne betales med en gang mere, end de er virkelig værd, så at en mark jord der koster 400 rigsdaler, egentlig kun er 200 rigsdaler værd. Til heri at give afhjælp kan foruden frihandel, der altid bliver højligen at tilråde for landet, ønskes i dette så afsidesliggende land oprettet en bank. Mens en sådan foranstaltning ville usigeligt hjælpe fremad på handel og al slags vindskibelighed, ville de formuende som en naturlig følge gennem en bank kunne bruge deres penge til nytte for staten og tillige til langt større fordel end nu omstunder.

(Politivennen nr. 444, 25. oktober 1806, side 7064-7067)