14 marts 2015

Et Par Uskikke ved Lig

(Efter indsendt)

Den første uskik er den, at lig af personer der er døde af frisler, forrådnelsesfeber og andre smitsomme sygdomme, lige så fuldt som andre forbliver i husene. Der er ingen tvivl om at det var ønskeligere om der var et offentligt lighus, hvor ethvert afsjælet lig med smitsom sygdom straks skulle bringes hen. Lægerne og præsterne skulle til den ende give ligets familie et bevis over dødsmåden, og tillige være forpligtede at sende et lignende til stadsfysikus.


Det er højst ubehageligt, ikke alene at fordrives af sin egen stue, men at opofre den til et almindeligt rykind af alle dem, der kommer at beskue liget, og til uddunstningerne, hvoraf bevidstheden ene ofte har været i stand til at frembringe sygdom

Den anden uorden som finder sted i henseende til lig er den, at folk som intet har med liget at gøre ofte påtvinges at modtage det i deres værelse. Der hersker nemlig overalt den mening at beboeren af stuen, når forlanges, er forpligtet til deri at modtage ligene af de i huset afdøde. Denne fordom er så almindelige at virkelig mange stuebeboere selv tror den som et evangelium og giver efter for sådant urimeligt forlangende. Da man ved hvorledes fordomme af den natur virker på pøbelen, måtte den der modsatte sig endog frygte for at mishandles. Det er imidlertid højst ubehageligt ikke alene at fordrives af sin egen stue, men at opofre den til et almindeligt rykind af alle dem, der kommer at beskue liget, og til uddunstningerne, hvoraf bevidstheden alene ofte har været i stand til at frembringe sygdom. Man tror derfor at det var nyttigt om det på en måde offentlig bekendtgøres at denne fordom ikke er grundet i nogen lov.


(Politivennen nr. 460, 14. februar 1807, s. 7317-7319)