20 februar 2015

Forunderlig Adfærd mod danske Gæs på Ven

Undertegnede Sven Nieman, skomager på Dragør, finder sig foranlediget til at bekendtgøre følgende.

Sidste år i juli måned drev 20 styk gæs fra mig her fra byen ved en stærk søndenvind, uden at jeg i lang tid kunne finde ud af hvor de var blevet af. Efter megen spørgen og 2 breve, som jeg skrev om det til en mand jeg kendte på Ven, nemlig M. Pedersen, fra og til herremanden sammesteds, hr. P. D. Tauson, fik jeg endelig at vide, at de gæs som jeg havde beskrevet, fandtes der at være fundet der af en engelsk major ved navn Stuart. Og at jeg selv måtte komme derover for at løse dem. Til den ende rejste jeg selv ikke mindre end tre gange derover for at bede majoren om mine gæs, og til sidst bød ham 12 rigsdaler, når han alene ville lade mig få de 4 stykker gamle gæs, ja jeg fik endog den herværende svenske envoye hr. baron Oxenstierne til at skrive major Stuart til om at lade mig få mine gæs. Men alt forgæves.


Grågæs i Utterslev Mose. I dag tænker vi vel mest gæs som hvide. Men man skal ikke langt tilbage i fotografiets barndom før gæs har mørkere farver, især på vingerne. Og på gamle malerier er de bestemt ikke hvide. Om disse nutidige grågæs ligger tættere på de der fløj til Ven, skal jeg dog ikke kunne sige. Men de er på træk. (Eget foto).

Den gang jeg bød hr. Stuart 12 rigsdaler for de gamle gæs, var over 90 danske fiskere  på øen, der alle umagede sig for mig, og siden de så der skete mig uret, ville de til sidst have taget dem med magt. Men hr. Tauson ville ikke tillade det, og gennem toldbetjenten talte fiskerne til rette igen, så der ikke blev noget af denne deres beslutning.


Jeg stævnede derpå major Stuart til Glumsløv Ting i Skåne. Men da jeg de første fire dage ikke kunne få min sag fremmet, og jeg ikke havde tid eller råd til at ligge der længere, gav jeg en anden min fuldmagt og talte selv herom med dommeren. Men denne fuldmagt blev ikke kendt gyldig. Nu har jeg igen måttet indstævne majoren, og håber at blive mine 20 stykker gæs tilkendt, og spørger i den anledning om nogen vil forhandle sig til disse gæs, da jeg håber at få de gamle noget bedre betalt end de unge. 


For en fattig stræbsom mand er 30 rigsdaler mange penge, som disse gæs nu har kostet mig, selvom jeg må rose de svenske for deres megen hjælpsomhed, de har bevist mig ved mit ophold i Skåne. Men næppe ville nogen dansk mand mellem Dragør og Helsingør have opført sig således imod en svensk mand, som denne engelske major Stuart har opført sig imod mig, men hvorfor han nok ikke heller undgår lovenes straf.


Dragør den 23. september 1806
Sven Nieman


(Politivennen nr. 440, 27. september 1806, side 6991-6994)

Der går næsten ½ år før sagen får en afgørelse, Politivennen nr. 460, 14. februar 1807, s. 7307-7309:


Atter Efterretning om Gåseprocessen mellem Majoren på Ven og Skomageren på Dragør

(Efter tilsendt)

Undertegnede Svend Neumann fra Dragør skylder publikum den efterretning i anledning af forhen skete avertissement i Politivennen og i Dagen, at han til ære for de svenske love, rigtig nok har vundet sin sag mod den engelske major og arendeur hr. Stuart på Ven angående de ham så urimeligt forholdte 20 styk gæs der var flydte fra Dragør derover til landet. For disse gæs blev han, nemlig Major Stuart ved dom forpligtet at tilbagelevere tilligemed 26 rigsdaler omkostninger. Imidlertid er dog, uagtet denne favorable dom, flere penge bortsmeltede for mig er værd og jeg ville endnu have tabt meget mere, hvis ikke S. T. hr. Tausen ved sin omsorg og bistand havde forhjulpet mig til min ret.


Som et bevis på denne major Stuarts tænkemåde må jeg ellers her anføre dette: At han for modvillighed i, ikke at opfylde dommen, måtte eksekveres og brugte da en af sine folk ikke alene personlige fornærmelser imod mig, men også antastede og slog eksekutanten til blods, hvorfor også denne hans karl eller inspektør har måttet rømme landet for at undgå personlig hæftelse og videre lovens straf for sådanne forvovne og dumdristige handlinger.


Ligeledes har major Stuart nu og siden efter fundet på at indstævne mig for at afgive en part af de tilkendte omkostninger til det såkaldte dykkeri i Sverige, men med denne påstand vil han nok ingen vegne komme, da han er pligtig at søge mig for mit værneting her i landet, hvor jeg nok skal vide at forsvare mig imod alle påfund og retfærdigheder


Dragør den 9. februar 1807
Svend Neumann
Skomager på Dragør