24 januar 2015

Menneskeskarns Udførsel til Frederiksberg om Aftenen

Udenfor Vesterport og helt til Frederiksberg møder man nu omstunder ofte om aftenen, endog så tidligt som kl. 9½, spaniensfarere med læs af den ækleste natur. På forespørgsel hedder det at det er en smed der bor uden for Vesterport, som lader disse sager udføre på sin andel i den Kongelige Enghave ved Frederiksberg. Man kan håbe at denne mand ville tænke over at han forstyrrer mange tusinde af sine medborgere i deres uskyldige fornøjelse efter fuldendt strengt dagsarbejde, måske tillige i deres eneste fornøjelse. Skulle denne betragtning ikke have nogen vægt hos ham, så vil man bede de der har magt til ifølge love at slå ned på uorden, ja endog de der kunne give love mod uordener, om at råde bod på dette uvæsen. 

Området mellem Frederiksberg Alle (tv) og Vesterbrogade (th), set fra Valby Bakke omkring 1830. (Stik af S. H. Petersen). 

Vel ved man, at disse sager skal ud af staden. Vel vil man ikke på dette sted omtale, hvor ønskeligt det var om man hos os før man kører dem ud, forvandlede disse urenheder til ikke-lugtende og bedre gødende jord med de midler som er opfundet andetsteds. Vel kan man ikke nægte at det i al fald er bedre at bruge dem til agergødning, end ophobe dem dem på Amager. Men lad i det mindste udkørslen ske om natten. Det vil sige den del af natten, da folk ikke morer sig med at spadsere.

Jeg kan ikke ved denne lejlighed forbigå, at manges ønsker blev opfyldt, hvis det ligeledes blev forbudt brændevinsbrændere, også ved højlys dag at udføre menneskemøg under navn af komøg. Disse læs ser og lugter man desværre alt for ofte her i København. For at skjule smugleriet er de tildækkede med lidt tyndt oven på den flydende ækelhed svømmende foder. Langs den gade hvor et sådant læs kører og spilder, er den ulideligste stank, og transporten tværs over fortovene samt pålæsningen er noget af det ækleste, der kan ses i den kongelige residensstad.

Allerbedst var det at forbyde alt kohold inden voldene.

 (Politivennen nr. 373, 15. juni 1805, side 5895-5896)