21 februar 2015

Noget om Fordomme hos de danske Sælgekoner

Det kunne vel være indsenderen og mange andre ligegyldigt hvad de danske kvinder og sælgekoner her i København har for vaner og sæder. Men er det dog ikke enhvers pligt at udrydde fordomme og overtro selv hos de mest ringe blandt almuen, også når denne overtro hverken for dem selv eller på andre kan virke og være skadelig? Det synes mig dog næsten af flere grunde.

Tre typiske sælgerkoner på Politivennens tid, fra Valby (fjerkræ), Skovshoved (fisk) og Amager (grøntsager). (Eget foto. Nationalmuseet). 

Mere end en gang har jeg set, at når man køber et æble eller sådant noget af en kone, så har hun altid når man er den første om dagen den vane at spytte på styveren eller skillingen, som hun får for det, før den nedglides i lommen. Sædvanlig siger de også nogle ord derved, som jeg ikke har forstået. Jeg tror man kalder det at handsle. Om denne vantro end ikke har nogen sær skadelige følger, hvad skal det dog til? Skal ikke også selv den ringeste i vores oplyste tider blive mere og mere oplyst. De er også mennesker. 

Der falder mig noget ind ved det. Jeg har allerede hørt tale om at de danske småpenge var så beskidte og tænkte straks på hvor det kunne komme fra. Jeg fandt denne omtalte vane, som den største og første årsag til det. Jeg behøver ikke at tale videre. Når man kun betænker: En våd styver i en lomme og det i en sælgekællings lomme! Hvorledes skal den vel blive. Ubehageligt er det i sandhed at tage på og at gemme i sin lomme en sådan styver. Ja måske selv lægerne har også i den henseende at indvende, især hvis, som tit sker, sådanne irrede penge kommer små børn i hænderne og munden.

K. Johannsen


(Politivennen nr. 446, 8. november 1806, side 7090-7091)