17 marts 2015

Noget til de der frygter for Bombardement

Vi ved at en fjende er uden for vores stad. At han muligvis tør bygge morterbatterier, og at han derfra, med den afstand han allerede har, kan overdænge størstedelen af gammel og ny København. Det betyder naturligvis, at det er urimeligt hvis indbyggerne for at få mere tryghed flytter andre steder hen i København. Det skulle da lige være ud til Christianshavn, i nærheden af Amagerport.

Ikke desto mindre er det tilfældet at ikke så få indbyggere har forladt nærheden af Nørre- og Vestervold og skaffet sig midlertidige opholdssteder hos venner og bekendte i midten af byen.


På den måde har de aldeles ikke skaffet sig nogen større tryghed, ja snarere tabt sikkerhed, fordi det er langt mere sandsynligt at de fjendtlige bomber rettes midt ind i staden end nær yderkanterne af den. Og det gør tværtimod faren for ildebrand i den egn af byen de forlod større, da der er flere mennesketomme værelser, hvor en ild hvis den ikke bliver opdaget ved dens opståen og slukkes, vil få en betydelig og farlig grad af styrke, før den udefra opdagedes og redningsmidlerne ankom.


3 dage efter denne artikel fik københavnerne syn for sagen. De næste tre dage blev kendt som Københavns bombardement. Her set fra Langebro på Amagersiden mod Vor Frue Kirke som står i flammer. (Foto efter billede på Nationalmuseet). 

Dette nedskrives i den velmente hensigt både for staden og de flyttelystne indbyggere selv for at få dem til roligt at forblive hvor de er.

Så meget mere grund er der for dem til at gøre dette dette, fordi faren for de der bor mod volden, ikke kan nærme sig fra så mange kanter, som de der bor midt i staden (jeg mener faren for ildløs, der opvejer faren ved bomberne selv), siden de kun til den ene side har nabohuse.


I den anledning bør man huske fruentimmer, syge og andre der føler stor frygt for et bombardement,  på at af den mængde bomber en fjende udsender, vil et stort tal springe i luften, et andet betydeligt antal ikke tændes. Af de øvrige falder over 4/5 på gader, pladser, gårde, og i en stad som København i vand. Det er overdrevet at antage at kun 1/25 af de kastede bomber falder og springer i husene. Af disse bør kun et langt ringere tal antages at dræbe eller tænde.


Mens denne artikel blev skrevet, var englænderne formentlig i gang med at opstille mobile affyringsramper i raketbatteriet og gøre Congreves ”brandpile” klar. De var opstillet omtrent her ved det der i dag er Frederiksberg Allé og Skt. Thomas Allé. Den gang blot en flad mark. Samlet set var det begrænset hvor mange der blev affyret, ca. 300. Men en af dem sat fast i Vor Frue Kirkes tårn og var årsagen til at den udbrændte. 

Forestiller man sig at samtlige Københavns indbyggere kunne rummes på eksercerpladsen ved Rosenborg, men befinder sig spredt på deres bopæl med deres sysler på en 200 gange så stor flade, så burde dette virke til at formindske de overdrevne forestillinger om bombers virkning, og hist og her kunne tage et hoved af stærk indbildningskraft i besiddelse.

Kender man endelig historien og tidender og ser hvor mange stæder der har udholdt heftige bombardementer og hvor lidt kraftige især de engelske bombardementer til alle tider har vist sig, ja at de ikke engang dermed kunne skræmme Konstantinopel, så vil man se at et bombardement er et onde, men at der gives mangfoldige langt større onder i verden.


(Politivennen nr. 488, 29. august 1807, s. 7855-7858)

Redacteurens Anmærkning

Den 29. august forsøgte borgerne stadig at berolige almuen med at det ikke ser så slemt ud. De eneste erfaringer var den ret virkningsløse bombe i Kastellet den 24. august. Og optimisme har det måske også skabt at danskerne har gjort enkelte udfald mod belejrerne: Den 25. august mod batteri ved Blågård og den 26. august og senere den 31. august mod Classens Have (fra Norgesporten). Samme dag som Politivennen 488 udkommer, led Landeværnet nederlag ved Køge, "Træskoslaget". Et forvarsel om hvad der var i vente. Og Peymann har måske lugtet lunten og  flyttede sit hovedkvarter fra Kastellet til Raus Hotel (d'Angleterre).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar