24 januar 2015

Ønske for dem som lyster at spadsere i Marienlyst Have

(Efter indsendt)

Det er beklageligt at den port til Kongens Have (Marienlyst) ved Helsingør, som vender ud mod Hammermøllevej, skal være lukket for mange skikkelige personer, der uden at være udmærkede ved høj rang eller post, dog er kongens tro undersåtter, og altså tror sig berettigede til den kongelige gunst at bruge den frie spadseregang. For folk hvis forretninger ikke tillader dem at blive længe ude, er den anden vej ad Lappen alt for lang, og for gamle svagelige folk og børn alt for møjsommelig, da denne vej, som fører til den eneste behagelige spadseretur ved Helsingør, dels går på en ujævn stenbro, dels igennem sand. 


Hvis den anden port blev åbnet, ville haven derimod vinde flere spadserende, og gærderne omkring den da ganske sikkert også opfylde deres bestemmelse, i stedet for som nu hvor  mange for ikke at gå vejen ad Lappen, kryber over det. Da der ikke mere går kreaturer løse på marken, og porten desuden let kan lukkes på samme måde som den ved Lappen, så kan man næsten ikke andet end være overbevist om, at dette for Helsingørs spadserende så vigtige ønske vil blive opfyldt.

(Politivennen nr. 372, 8. juni 1805, side 5895-5896) 

Redaktørens Anmærkning

På et gammelt kort over Helsingør fra 1817 er Marienlyst Slot lige akkurat med, desværre uden angivelse af vejnavne. Lappen må vel være den vej som fører forbi slottets østside selv om den på kortet er angivet som Strand Vej. Hammermøllevej kan næppe være den nuværende Hammermøllevej i Hellebæk. Måske er der tale om Gl. Hellebækvej?

(Tilføjet 24. november 2015. Ifølge en kommentar til denne post skulle mysteriet være opklaret på følgende vis:
Hammermøllevej er den nuværende Gl. Hellebækvej. Den omtalte port findes stadig, eller rettere, der er stadig en port der. Den i dag altid åben for publikum.
Lappen er betegnelsen for den del af Helsingør, der ligger langs Nordre Strandvej øst for Marienlyst Slot.
Redacteuren takker for opklaringen!

H. C. Andersen beskriver Helsingør og Marienlyst på denne måde i "Fragment af en Reise fra Roeskilde til Helsingøer" (Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1826):

...Først tæt ved opdagede jeg det. "Ak Herre jemini, tænkte jeg, det ser jo ud som den baggesenske fødeby" - men da jeg kom indenfor porten så de høje huse og den brogede menneskevrimmel, troede jeg at være i København og blev ret let om hjertet. Jeg så forleden første gang Marienlyst, og de høje bakker og dybe gange bragte mig til at tro, jeg vandrede i det sachsiske Schweiz; hvor fortryllende dejlig er dog udsigten fra den øverste terrasse, dybt under mig byen og det gamle Kronborg, lige for Sundet, vrimelnde af skibe og til baggrund den svenske kyst, der ser mig så søsterlig dansk ud, at jeg ikke kan tænke det som et andet kongerige: kun det sorte Kullen i sin blålige tåge siger mig at hist ude begynder et nordligt klippeland ... Byens hovedgade bar aldeles et sydligt præg, så man troede at være i en italiensk by, hvor der skulle ske en hellig procession. Alle husene var behængt med kranse, ja nogle næsten dækkede med grønt; fra genbo ti lgenbo havde man draget guirlander over gaden, eller snore med flag; på flere steder var endogså smukke ideer udførte. Herskabet spiste på Marienlyst, og udenfor slottet viste sig en stor linedanser- og beridertrup, som det var enhver frit tilladet at se. De kan tro at det var et herligt syn at se terrasserne besatte med tilskuere, lige fra det nederste op til det øverste, og rundt om i træerne sad drenge og klaskede i hænderne for bajaz...