22 februar 2015

Ønske ihenseende til Belysningen

Da det er iøjnefaldende at de nye lygter med parabolske overspejle, hvoraf der haves på Vimmelskaftet og ved Komediehuset, lyser mindst lige så meget som 10 af de sædvanlige, foreslås at gøre en begyndelse ved lygtevæsenet med at anbringe dem på sådanne steder, hvor deres skin ikke alene kan kastes til begge sider i selve gaden hvor de opsættes, men også endelags ind i en tilstødende gade. Fx på det sted på Købmagergade, som er lige for Silkegade osv. På sådant sted ville nytten være endnu større, og måske rigelig opvejede den større omkostning.

Ved at anbringe dem på en lang lygtestander fra et af hjørnerne, hvor to gader krydser over hinanden, blev nytten endnu større. 


Men om endog omkostningerne var lige så store eller endog lidt større, fortjener dog denne slags lygter at antages, fordi de har den fordel at være mindre tilbøjelige til at gå ud, kan tændes hastigere og tillader ikke så let nogen svigt, eller hvad man kalder lygtebenefis, at finde sted.


(Politivennen nr. 453, 27. december 1806, side 7209-7210)


Trangadelygte fra Politivennens tid. Dog ikke af typen med reflektorer i. Så det må være den helt gamle model. (Eget foto. Nationalmuseet).
 

Et Par Ord endnu i henseende til Gadebelysningen 

I Politivennen nr. 453 side 7209 findes anden titel: Ønske i henseende til belysningen, et forslag at lygter med parobolske overspejle måtte blive almindelig indførte til vores gadebelysning.

Der kan vel næppe sættes nogen tvivl om, at sådant jo var overmåde ønskelig. Og ydermere er det ikke usandsynligt, at når indretning deraf skete successivt, og planmæssig hvad angik lygternes rigtige anbringelse og behørige stilling at lyse til flere sider, det endog kunne medføre økonomi, da en lygte kunne virke mere end flere nu. Kun denne anmærkning synes ikke overflødig at tilføje til vedkommendes eftertanke. Enhver blikkenslager osv. vil tro sig i stand til at forfærdige sådanne tilbagekastninger ved at tage omtrentlige mål af deres udformning, ved måske at lade deres form afstøbe i gibs og derefter udhamre et hult spejl som ser ligesådan ud. Og hver vil da tro at have gjort en behørig kopi. Og inden for kort tid vil kopierne og kopiernes kopier afvige så aldeles fra det de skulle være, at de slet ingen tilbagekastning ville afgive. Eller i det mindste langt fra ikke den man havde ventet, og som man nu beundrer ved de nye lygter.


Anmærkerens uforgribelige mening er derfor, at de som skulle lade forfærdige kopierne i lygter for det offentlige, skulle have modeller med hvilke de prøvede de forfærdigede kopier og ikke antog noget som ikke havde den rigtige udformning og figur og rette brændpunkt for lamperne. På opfordring fandtes vel de som forstod at gøre disse modeller, hvem der har kundskab om lysstrålernes tilbagekastnings love vil uden tvivl føle vigtigheden af dette forslag. 


(Politivennen nr. 454, 4. januar 1807, side 7215-7217)

Endnu noget mere om de nye Lamper

(Efter indsendt)

Det har i dette blad fra flere sider været foreslået at indføre almindeligt om muligt de strålesamlende lamper med parabolske overspejle. Indsenderen heraf tror at burde anføre hvad der kunne siges imod disse lamper almindelige brug. Den første grund imod dem er deres kostbarhed, som vist ikke vil stå i noget forhold til den nytte man lover sig af dem. Selvom det dermed ikke nægtes at jo en sådan lampe eller lygte kunne afløse en hel del af de nu brugelige. 

Den anden grund er deres vanskelighed at eftergøre, da man vist kun vil finde få blikkenslagere, der med en Irgens' kunstfærdighed forener hans kunstkyndighed. Den tredje grund er hvor man skal anbringe dem. Det vil ikke blive så let overalt. For skal de gøre nogen ret udmærket måde, må de nok anbringes således at de kan kaste deres lys tillige ind i en overfor værende tværgade (fx om hr. Grosserer Wasserfalls lampe stod for enden af I. H. C. Stræde) hvilket ikke overalt vil kunne være tilfældet. Og andre steder, hvor de skulle være af nogen særdeles nytte måtte de nok hænge midt i gaden, hvilket nok også vil have sine vanskeligheder. 

Men den sidste og vigtigste grund er nemlig: Deres skadelighed for øjnene. Man kan aldeles ikke tvivle på at deres almindelige indførelse vil alene i den henseende være meget skadelig, da disse lampers skin blænder meget stærkt. Og hvem der i den henseende skulle have behov for videre vidnesbyrd, han besøger engang parterret på Københavns Skueplads for at erfare hvad virkning den skinplade som er anbragt over lampen i salonen gør på øjnene. Herover har også hr. Tr. Frankenau et andet sted ført grundet anke. 

På grund af alt dette tror indsenderen at det ikke ville være tilrådeligt at indføre disse lamper til almindelig brug. Især hvor gaderne er meget smalle. Men anser dem derimod alene anbringelige og nyttige på visse steder på de offentlige pladser og ved adskillige af de offentlige bygninger. Men på sådanne steder ville de uden tvivl også gøre udmærket nytte. 

Således er anmelderen fuldkommen enig med den, der har foreslået sådanne 4 lampers anbringelse omkring hesten på Kongens Nytorv, hvor de vist ville være meget fortræffelige. Ligeså tror han at 2 bekvemt kunne anbringes på Ny Amagertorv. En ved hver af de 2 pumper. Således også omkring springvandet på Gammeltorv og ved de såkaldte 4 søstre på Nytorv. På samme måde kunne de anbringes på passende steder ved de offentlige bygninger. Således som de 2 ved Komediehuset, dem ved palæerne i korridoren, den i Frimurerlogen i Kronprinsensgade osv. Da det imidlertid hermed ikke nægtes at vore almindelige gadelygter jo kunne trænge til nogen forbedring, foreslår indsenderen om det ikke var et forsøg værd at anbringe i gadelygterne organtiske lamper efter den ny forbedring med blåt glas omkring. Hvilket forslag ærbødigst anbefales til den høje magistrats og lygtekommissionens overvejelse.

(Politivennen nr. 462, 28. februar 1807, s. 7343-7346)



Redacteurens Anmærkning

Gadebelysning

København var på Politivennens tid oplyst af tranlygter. Dem var der ca. 1175 af. De var udstyret med engelsk glas (klart glas) og som beskrevet i artiklen fik en del af dem også reflektorer bag flammerne. Borgerne havde endvidere lov til at bruge begfakler, når de lystes hjem. I 1813 lod den omtalte blikkenslager Irgens opsætte gaslys foran sin egen butik i Købmagergade. Det vakte så stor opsigt at politiet greb ind, og først seks år senere gav myndighederne de første bevillinger til gasbelysning. Man måtte vente til 1857 før hele byen fik gadebelysning med opførelsen af Vestre Gasværk. 1800 gaslygter tændtes til erstatning for de 1600 gamle tranlygter (de sidste med tran forsvandt 1882).

Den 6. juli 1825 var der indgået en kontrakt med W. Elliot hvor det blev tilladt Det Forenede Almindelige Gas-Kompagnie i London at oprette et gasbelysningsetablissement i København mod at det inden 31. juli 1847 forpligtede sig til at oplyse København. Kompagniet fik også lov til at anlægge gasværker. Selskabet mente at de ca. 2.000 tranlygter kunne erstattes af ca 800 gaslygter. Kontrakten er underskrevet af H. C. Ørsted, Bentley, Mundt, Bræstrup, J. Hammerich og E,. Busch. Den 33 sider lange kontrakt på dansk og engelsk på Københavns Hovedbibliotek (idnr 4 494 086 8).