16 februar 2015

Om agtelse mod vores Dødes Minde

Det er nu opfyldt hvad dette blad for lang tid siden ønskede, nemlig at en orden blev indført med topografien på vores Assistenskirkegård således at man om enhver plet derpå, til enhver tid kan sige hvem og når. (Assistenskirkegård er et tosset navn på mere end en måde, som vel burde omskrives med et rigtigere og danskere, fx Gravlunden, Gravmarken, Gravløkken, eller Gravløkkerne, Mindemarken, Fredlunden eller Fredmarken, Fædremarken. Flere navne kunne vel udfindes. Men for alt i verden at man ikke valgte et navn, der bringer tanken om vores avisdigteres forslidte hvile, ro, lise, søvn eller slummer i graven. Hvorfor jeg også af oven anførte grunde anser Gravmark eller Gravløkke for de bedste benævnelser). Hvad bladet derimod har foreslået til ordenshåndhævelse mod vold ved menneskehånd, ved menneskeuvane, det står endnu tilbage at ønske opfyldt. Dog derom en anden gang.

"Ved denne Steen hviler det iordiske af MARIA SCHIÖNNING föd OLROG. Hun indgik i Verden den 20de September anno 1755 i Ægteskab med hendes efterladte Mand, Etatsraad Christian Schiönning, committeret i Rentekammeret og blev ved ham. Moder til 5 Sönner og 3 Döttre, hvoraf 2 Sönner og 1 datter modtog hende i Evigheden. Hun leed taalmodig i meere end 6 aar Gigt Smerter i en meget höj Grad indtil hun ved en stille og roelig Död indgik til den evige Roe og Glæde den 12de Juli Anno 1797. Hvorved hendes Længsel og ofte igientagne Bön at komme hen og sees for Guds Ansigt og knæle for Jesu Födder blev opfyldt. Hun var hendes Mand og Börn en dyrebar omhyggelig og höiælsket Hustru og Moder. Hendes Omgang var uforstilt mod alle. Hendes Hierte var ældelt. Hun var huuslig og en god Huusholderinde som afskyede al Uduelighed. ... " (Sten indsat i Assistenskirkegårdens mur)

To ting måtte kun her ønskes taget i betragtning i henseende til den agtelse, der skyldes mindet om de mange ypperlige og gode mennesker som der er jordede: At ingen gravskrift bør opsættes på sten, metal eller træ, før den er bedømt og fundet fornuftig i tanke og rigtig i udtryk og bogstavering af dertil beskikket kyndig mand (eller mænd).

Man ville da ikke, hvad man kan nu, ved hver anden gravsten fristes til latter, eller til ærgrelse, til sindsbevægelser der strider imod de følelser, ethvert godt hjerte så gerne på dette sted plejer.

2) Krohold, krostøj, krognækken, krosludder, kroslagsmål, med et ord al krovæsen, burde dog også her holdes tre skridt fra livet, som man siger En fremmed har bemærket at hvert tredje hus, omtrent i og om København, var en beværtning. Måske burde han kun sagt hver fjerde. Men forargeligt er det at læse en kroindbydelse lige for indkørslen til denne gravmark.

(Politivennen nr. 433, 9. august 1806, side  6885-6887)