14 februar 2015

Om det lille Vauxhall på Vesterbro


(Efter indsendt)

Da hr. Chiariny har villet skaffe København et Vauxhall, tror man sig beføjet at sige ham at hele indretningen er for ubetydelig. Pladsen er for indskrænket og hovedgangen alt for smal, siden knap en dame og en kavaler kan gå ved siden af hinanden uden at støde albuerne på glaslamperne, som er fyldt med ildelugtende olie, måske tran, som desto mere inkommoderer de spadserende, da benævnte glas er placeret for lavt. Og eftersom der ingen høje træer er der på stedet, så burde der have været oprejst pillarer eller søjler, i det mindste 8 alen høje og omtrent 4 alen fra hverandre, og derpå anbragt hængende lamper i festons. 

Dog, omendskønt sidstnævnte ting kunne forandres og hjælpes, så blev den dog ikke på mindste måde at sammenligne med Vauxhall i London, som jeg selv har set, og som rigtig og nøjagtig beskrives af Archenbolz i hans rejsebeskrivelse over England og Italien 1787, Tom. III, 13. afsnit, pag. 202, hvor han akkurat beskriver ovennævnte prægtige og fortryllende engelske koncerthave, Spring Garden, almindelig kaldet Vauxhall, efter en bondeby som ligger derved, ved Themsen. I midten af benævnte koncerthave er bygget et stort amfiteater i form af et tempel, og derpå opføres den ypperligste instrumentalmusik med sang af de mest berømte musici og sangerinder med mere. Vel kan det ikke finde sted hos os at indrette et så betydeligt og kostbart forlystelsessted, da vort publikum ikke kan lignes mod Londons og Paris'. Men dog kunne der indrettes en koncerthave, som nogenlunde kunne ligne den engelsk om ikke fuldt så vidtløftig, så dog meget større og bekvemmere samt i bedre smag end den anlagte på Vesterbro.

Vist nok har hr. Chiariny ikke været i London og set Vauxhall, ellers havde han nok indrettet noget mere elegant hos os.

Ydermere er salen som man troede skulle bruges til dans, også alt for lille, og skal der danses, så bør der i salen indrettes en balustrade, som beskærmede den dansende for tilskuernes påtrængen. For ellers ved man nok at af nysgerrighed ville mange slutte en alt for snæver kreds og damerne udsættes for at der blev trådt på deres klæder og lange slæb.

****
Skønt udgiveren er en fjende af det hele vesterbroske forlystelsesmarked, har han dog ikke taget i betænkning at indrykke ovenstående. For når Vesterbro mere og mere forener alle mulige kilder til penge- og tidsspilde for den store letsindige hob af københavnere, bør det naturligvis ønskes, at forlystelserne både fordyres og forædles

(Politivennen nr. 425, 14. juni 1806, side 6762-6765)

Chiarinys Vauxhall lå omtrent på dette sted, rundt om hjørnet til højre efter Bolia.com (det markante store sorte skilt som hænger ned efter Vester Kopi. På hjørnet af Vesterbrogade og Westend. Kig gennem Vesterbrogade ind mod centrum fra Frederiksberg Alle.


Redacteurens Anmærkning

Chiarinys Vauxhall

Selskabet for Københavns Historie skriver: "1806: Det første vauxhall (illumineret forlystelseshave med musik, dans, fyrværkeri m.m.) i København. foranstaltes på Vesterbro ved vore dages Westend af kunst berider Chiariny 8. juni. Bombardementet året efter standsede dog virksomheden og bygningerne flyttedes i 1808 til Kastellet og indrettedes til hestemølle, senere eksercerhus og senest depot."

Dengang supplerer med følgende oplysninger om Vesterbrogade 65: blev fæstet af apoteker Franz Heinrich Møller, grundlægger og fabriksinspektør på Den kongelige Porcelænsfabrik. Han fik opført en flot gård på stedet. Også den lå her næsten
uforandret til 1902. Allerede i 1795 solgte Harsdorff sin ejendom til urmager J. Brandt.
Men fæstet på grunden beholdt han. I 1805 solgte Brandt gården til konferensråd, skolemester Louigi Chiariny, der samtidig købte den tidligere fæstegrund. 

Stedet blev en succes. Folk myldrede til stedet. I 1808 blev Chiarinys ejendom imidlertid sat på aktion og solgt til tømmerhandler og grosserer