16 februar 2015

Om Sengetøjs Luftning på Københavns Gader

Så længe vi endnu bliver ved med at bruge sengetøj fyldt med fjer og ikke kan overkomme at have et egentligt tørre- eller bagehus i hver stad til fugtighedens uddrivelse af dunene og til fjerkraftens foryngelse (en anstalt der dog ville være fortrinlig til sundhed og behagelighed), er det vel nødvendigt at sole sine sengeklæder. Skønt det tilsigtede øjemed derved kun halvvejs opnås og man undertiden endog får regn på dem oven i købet. Imidlertid kan det på den anden side ikke nægtes at den skik at sole sengetøj på gaderne selv på de trangeste og mest myldrende gader, er en sand uskik og til stor ubekvemhed. Det er sagt på godt dansk at kaste sine lopper, sit støv, sin urenlighed på de godtfolk, der på gaden må forbi ens sengelad.

I Nyboder har de fået lov til at have sengelad (stillads, hvorover sengeklæder lægges til soling og bankning) i gaderne, så hvorfor ikke også Kongens Nytorv, Garnisonspladsen, Christianshavns Torv og andre steder? (Eget foto, februar 2015)

For den del af Københavns bygninger der ikke har gård nok til dette brug, kunne dels anvises bastionerne på volden, dels steder på Kongens Nytorv, Garnisonspladsen, Christianshavns Torv m. fl. hvor færdslen er så bred, at man ikke behøvede at komme klæderne nær. Når da Nyboder alene fik lov at have sengelad i deres gader, tror man at det hele var hjulpet.

(Politivennen nr. 433, 9. august 1806, side  6888-6889)