(Efter indsendt)
Vandet kan få klarhed og ren smag når man har mulighed for at skaffe sig godt og frisk udbrændte trækul. Enten ved selv at brænde dem så længe indtil de ikke mere viser en synlig farvet lue. Eller som nærmest ved bagerkul, der formodentlig mindst medfører den eller letmødende skadende kuldunst.
Kullene bør altid bruges straks efter at de er brændte. Når de ligger nogen tid i luften vil de både trække aske på sig og indsuge luftsyre. Ved det første vil vandet blive ludagtigt, og ved det andet tilfælde ikke villigt trække den forrådnelse som befinder sig i vandet og forårsage luftsyre og anden uhumskhed. Følgelig ikke gøre den forventede nytte.
Begge omstændigheder undgås når man har lejlighed til hele tiden at kaste de glødende kul i vandet, eller når man ser at de efterhånden er udbrændte på ildstedet.
Til 1 tønde vand af ovennævnte beskaffenhed behøves omtrent 1 skæppe kul.
Bliver kullene fint knust efter at de er læskede, da gør en halv skæppe den dobbelte nytte.
Hvis vandet af de lette kul bliver mere uklart og således ikke kan nydes, kan det blive klart ved at det flere gange løber gennem en såkaldt spidspose. Denne pose laves af tæt blødt flamsk lærred 3/4 alen dyb og en halv alen vidt oventil. Her spændes den til eller sys over et stort tøndebånd, og hænges op så bekvemt at man kan komme til at hælde vandet tilbage, så længe indtil posens sidevægge inden til af de finere kul er blevet tætte, og vandet således kan klares.
Til almindeligt brug, såsom til madlavning, kan dette vand trygt og velsmag bruges. Men vil man bruge det som drikke, vil det blive behageligt når det, efter enhvers smag, syres med frisk citronsaft eller nogle få dråber af fortyndet svovlsyre, som forud blandes på denne måde at man hælder (lidt efter lidt) ½ lod svovlsyre udi en pægl af vandet som under sammenblanding efterhånden rystes eller blandes, og da som meldt kan anvendes.
De brugte kul kan atter gavnes når de endnu engang og oftere gennembrændes. Til det formål kan en gammel jydepotte fyldes og forsynes med låg vel forsynet og indsættes i en bageovn eller andet rummeligt ildsted, hvor den overalt kan omfattes med ildlue.
Vil man være sikker på at potten skal holde, og have nytte flere gange af samme, bør den hist og her ombindes med tynd glødet ståltråd. Og således kan man flere gange både benytte kullene og potten. Men da vandets rensning muligvis på omtalte måde for mange vil blive vanskelig og måske for bekostelig, kunne hensigten med vandets rensning nærmest opnås når det omtalte vand blev destilleret, hvorved det formedelst kogningen ville både skilles ved en del uhumskhed af jord mv., samt ved den flygtige rådnende luft.
Denne destillation kunne bedst ske i en brændevinskedel, som fatter flere tønder vand, eller i enhver husholdning, som er forsynet med en destillerkedel. Det tør derved kun iagttages at jo koldere vandet overdestillerede, jo behageligere bliver det ved at anvende ovennævnte syre.
Skulle man nødes til at bruge salt- eller brøndvand, i stedet for ferskvand, så kan også saltet eller anden urenlighed som er i vandet, skilles fra ved destillation. Og i fald at et brændevinsværk ligger ubrugt, kan det således sættes i brug og sandsynligvis producere det mindst bekostelige i husholdningen fornødne vand, såvel til almindelig kogning som til at drikke.
På denne måde vil en pot vand rimeligvis kun koste 1/6 skilling, da arbejdet dermed kun er ringe og af et mådeligt værksted kan daglig produceres flere tønder vand.
I dette tilfælde bør endnu bemærkes at destillerkedelen, må rense så godt som muligt hver gang den fyldes på ny. Og endelig da, som bekendt destilleret vand snarest er tilbøjeligt til at gå i forrådnelse helst i varmt vajr, og da ikke holder sig i god stand over 6 højst 8 dage, så bør det bruges helst når det nyligt er destilleret.
(Politivennen nr. 488, 29. august 1807, s. 7847-7852)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar