18 marts 2015

Redacteurens Anmærkning: Politivennen springer en Uge over

Da Politivennen udkom den 29. august var der grund til lidt optimisme: Danskerne havde gjort flere udfald mod englænderne den 17. august, 20. august, 25. august, 26. og 31. august i et forgæves forsøg på at drive englænderne tilbage. De første bomber i Kastellet den 24 august anrettede ikke skader som bekymrede nogen. Fx husede Kastellet den 72 årige kommandant generalmajor Ernst Peymann. 

Andre aviser fortsatte imidlertid med at udkomme, fx Dagen og Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 93. Tirsdag den 1. september, 1807, som kunne berette at "Man paastaaer, at de Engelske have hængt to Kjøbenhavnske Glædespiger i Frederiksbergallee. Det hedder ligeledes, at de have hængt en Vognmand." Og senere at "I middags Kl. 1 ankom en Engelsk Parlementair her til Staden, som med tilbundne Øjne blev ført til den commanderende General. Hans Ærinde veed man endnu ikke."

Københavns øverstbefalende Peymann må dog alligevel have lugtet lunten. Den 30 august flyttede han hovedkvarteret fra Kastellet til Kongens Nytorv, hvor nu d'Angleterre ligger. Og kun få dage efter udgivelsen af Politivennen 488 den 29. august startede Københavns Bombardementet 2. - 5. september 1807. Der er skrevet stakkevis af bøger om dette, og der er også hjemmesiden 1807 som gør nøje rede for detaljerne.


Eckersbergs berømte billede af Københavns bombardement set ned gennem Landemærket. (Eget foto efter maleri på Nationalmuseet).

Englænderne bombarderede 3 nætter i træk: 2/3, 3/4 og 4/5 september. Af de 14.000 skud affyres de 6.000 den sidste nat. Heraf 300 "brandpile". Mest ødelæggende batterier var Åboul/Bülowsvej/Rolighedsvej mod Indre By og Møllegade/Peter Fabersgade. Derudover var der 2 raketstationer: En på Gl. Kongevej mellem Skt Jørgens Sø og Frederiksberg, samt en på Sankt Hans Torv.

"Under bombardementet af København i 1807 blev et slag mellem danske og engelske soldater udkæmpet her. 6-8 engelske soldater døde og blev begravet her på pladsen. Menighedens krav om at få dem flyttet blev afvist af sundhedsmæssige årsager. De ... gravsteder er ikke længere markeret."

Englændernes stilling gik også ud over den jødiske kirkegård i Møllegade. I hvert fald en gravsten blev ødelagt og andre steder øvet hærværk af engelske tropper som morede sig med at springe over hegnet og vælte gravsten. De begravede også deres egne faldne her. De ligger der endnu, da myndigheder af sundhedshensyn nægtede at flytte dem.


Landemærket set i nogenlunde samme vinkel som Eckersbergs maleri fra 1807. Man ser tydeligt at Vor Frue Kirke ikke fik det høje spir igen. Men Trinitatis Kirke og Rundetårn er der stadig, lige som Regensen. Derimod er alle husene på venstre side af vejen revet ned og erstattet af Egmont. (Eget foto). 

Herefter brød Københavns forsvar og brandvæsnet sammen. Voldene var nedskudt. Selv om søforsvaret var intakt. På den baggrund indledte man 5/6 September kapitulationsforhandlinger. I et hus på hjørnet af Classensgade og Østerbrogade. Tæt på det sted hvor livjægerne 2 gange havde gjort udfald mod englænderne. 

Den 7. september rykkede englænderne deres hovedkvarter til Kommandantgården på Kastellet. Den 10. september blev Landeværnet og borgerbevæbningen hjemsendt. Hvervede soldater fra marineregimentet ønsker at gå i engelsk krigstjeneste, trods straf deserterer det meste af regimentet.

I forhold til udgivelsesfrekvensen burde der være udkommet et nummer af Politivennen den 5. september. Det gjorde det ifølge sagens natur så ikke. Men allerede den 12. september var bladet på gaden igen. Og Redacteuren kan igen overlade ordet til skribenterne.

Der er lavet tre indslag med artikler fra Dagen, Nyeste Skilderie af København og enkelte provinsblade:
Desuden Englandskrigen 1807-1814.

På nettet ligger forskellige kilder, bl.a B. H. Faber: Kjøbenhavns Bombardement 1807, eller de tre rædselsnætter. 1857.

Redacteuren, 27. februar 2015. Ajourført februar 2019.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar