11 februar 2015

Spørgsmål til Boghandler hr. Stadthagen

(Efter indsendt)

Adskillige prænumeranter på bogen "Urnen i den ensomme dal" som for et år siden havde betalt dens fire dele, men hidtil kun fået de to første, spørger udgiveren hr. boghandler Stadthagen: Om de kunne vente de 2 tilbageværende dele, eller betalingen for disse godtgjort?

(Politivennen nr. 420, 11. maj 1806, side 6679-6680)


Bekendtgørelse

I anledning af det foregående nummer fremsatte spørgsmål til G. L. hr. boghandler Stadthagen er det bladets pligt at bekendtgøre, at hr. Stadthagen straks offentligt har anmeldt at prænumeranterne på det omtalte skrift "Urnen i den ensomme dal", der har betalt de to sidste dele af samme bog nu uden betaling kan afhente dem.

(Politivennen nr. 421, 18. maj 1806, side 6702)

Titelbladet til den tyske udgave. Den danske findes på det Kongelige Bibliotek, og er ikke til hjemlån. Bogen synes at være gået totalt i glemmebogen. Og forfatteren er ikke nævnt i noget større tysk opslagsværk, fx Kindlers litteraturleksika, Brochhaus og andre..


Redakteurens Anmærkning

Urnen i den ensomme dal

Det drejer sig om "Urnen i den eensomme dal" af Ludwig Benedict Franz Freiherr von Bilderbeck (1764-1833),  I-II. del oversat 1804. 1.-2. del oversat af Otto Horobow, 3.-4 del oversat af E. F. Primon, 1806. Findes i Danmark på det Kongelige Bibliotek. Den tyske udgave er digitaliseret, og findes i München, Bayerische StaatsBibliothek digital. Casino opførte en forestilling (Mumbo-Gumbo-Gonggong den Store) med Bilderbeck 5 gange.