15 februar 2015

Tanker om den Besværlighed Hilsen med Hattene

Undertegnede har i Københavns Skilderi nr. 31, 1. februar dette år mellem blandede tanker ytret noget om de ubekvemme hattehilsner, som på de deri angivne fysiske og økonomiske grunde i høj grad burde afskaffes. Det er mig kært at adskillige af det læsende publikum har tilvænnet sig at skåne hoved og hat, og i stedet antaget et mindre kostbar tilkendegivende høfligheds- og venskabsbevis med hånden, uden at tage hatten af på gaden for enhver af deres bekendte. Men som dog langt fra endnu ikke er blevet almindelig, da man hver dag og stund ser enhver middelstandsmand såvel som andre gøre sig umage for, om ikke mere, så dog for at få hatten så meget hurtigere slidt op eller ødelagt, og - måske siden fatter mistanke om fabrikantens gode arbejde. Man har læst i en tysk avis, at
"I Neustadt ved Orla (formodentlig Orla i den oversachiske kreds) er adskillige anselige borgere blevet enige om ikke at tage hatten af for hinanden indbyrdes, eller for nogen anden. Og den som overtræder denne overenskomst, må betale en mulkt af en rigsdaler. De har ladet udgå en offentlig bekendtgørelse desangående for ikke at blive mistænkte for uhøflighed"
Det er ikke min mening at sådanne mulkt-forbindelser skulle have sted her. Ikke heller at denne vedtægt skulle være uden undtagelse. 

I stedet for at hilse med hatten ved at løfte den fri af hovedet, kunne man tilkendegive et høfligheds- og venskabsbevis med hånden (Redacteuren i en væsentligt yngre udgave viser hvordan en hånd løftet mod hatteskyggen kan gøre det ud for en hilsen). 

For gode fruentimmer som man kender, mænd af stand, præster som har almindelig agtelse og fortjent ærværdighed, måtte det ikke synes andet end virkelig uhøfligt, ikke at tage hatten af for, som en kompliment. Derimod formener jeg at visse klasser af gode borgere, akademikere og andre, kunne gøre en begyndelse uden stor anstød mod anstændigheden til at afskaffe denne ubekvemmelighed ved enhver de møder, da det ikke vil fejle at flere ville efterligne samme, og vist nok forplantes til småstæderne i provinserne, hvor hattehilsnerne endnu er mere gængse, fordi man næsten alle kender hinanden. En hat er dog ikke af de mindst bekostelig klædningstykker. Når man derfor for 4 til 5 eller 6 rigsdalers udgift på denne måde kunne få mere end dobbelt, eller måske tredobbelt nytte deraf, var det dog en ren gevinst, som så mange trænger til og kommer til gode til det endnu kostbarere fodtøj. En skilling sparet, er ligeså god som den der er fortjent, er et gammelt men sandt ordsprog. Regn og ofte indfaldende tyk luft i vort norden, er desuden fjendsk nok for hattene. 

Buntmager Grofs på Østergade nr. 20 her i byen er for nyligt begyndt at forfærdige runde hatte af sine sælhundeskind. De er såvidt jeg endnu har set, smukke glinsende sorte, af god facon. Ikke tunge at bære og ikke dyre. Kun en snes stykker er for 14 dage siden begyndt, forfærdigede, og sælges for den billige pris tre og en halv rigsdaler stykket. Disse kunne hvad angår slid, når de med tiden blev almindelige især som rejsehatte, fritage en del bekostning, for de filtede. Og min erfaring gennem nogle år viser at der findes et slags letteste sommerhatte, nemlig af strå, som forfærdiges ved fabrikken her i staden efter given mål. Meget skønne, men til mandshoveder skal de overtrækkes med foret taft, og da er de lette, magelige og ikke meget bekostelige. Men i hvad som helst slags hatte der vælges, vil det dog i henseende til varigheden komme an på sparsommelig og indskrænkning af de mange tusinde ufornødne og latterlige hattehilsner i gader og stræder.

J. With
Kammerråd

(Politivennen nr. 430, 19.juli 1806, side 6834-6837)

Bekendtgørelser

Det har før i disse blade været ønsket at der blev indført en hilsemåde, som var til mindre besvær for mænd end den at tage hatten af. Dette blad bør derfor som en begyndelse til det melde, at medlemmerne af Selskabet for Søndagsskolerne indbyrdes har vedtaget kun at ville hilse hinanden ved at lægge højre hånd på hatteskyggen, ligesom de militære.

(Politivennen nr. 437, 6. september 1806, side 6953)


Redacteurens Anmærkning

Lette på hatten

Det var åbenbart ikke så enkelt at slippe af med "den latterlige hattehilsen". Ifølge adskillige kilder på internettet. Emma Gad beskriver den som en selvfølgelighed. Her er endog en vejledning i hvordan det gøres: "En Herre tager Hatten af med højre Haand, idet han, hvis han ryger, tager Cigaren ud af Munden med venstre Haand, men han tager Hatten af med venstre Haand, hvis han i det samme udveksler Haandtryk med en anden Person, eller gaar med en Dame under sin højre Arm. Dog bør han helst slippe hende, idet han hilser." Odsherred var tilsyneladende lidt foran i 1943 hvor det åbenbart ikke længere var muligt at fremstille slidstærke kasketskygger (de knækkede) . Også internationalt eksisterer der regler for hatteletning, hatteaftagning, osv. Somme tider endog med komiske billeder

Rent historisk ser det ud til at hatteletten holdt indtil det blev umoderne at gå med hat. Nogen påstår at det gik af mode da J. F. Kennedy holdt sin tiltrædelsestale i 1961. Tidspunktet passer. Jeg er kun en enkelt gang, i år 2000 i Frelserkirken på Christianshavn, blevet bedt om at tage min eightpiece af. Ellers tager jeg den kun af for folk jeg møder på afsides steder.