22 marts 2015

En Uorden af Frugtsælgerinderne

Gennem lang tid har man set at frugtsælgerinder har eller tager faste stader på gaderne. Skønt dette øger antallet af forhindringer for færdslen på fortovene, der desuden blokeres nok med amagerindernes, grønkonernes og auktionsmændenes sager, kan der ikke være mere at sige om det end om de sidstnævnte. Det skulle da lige være at deres handel er ubetydeligere og dermed berettiget til at bære over med.


En amagerinde på torvet. Det kunne være Amagertorv og sælgende frugt og grønt. Et er at de omvandrede frugtsælgersker vræler løs, men at de siddende nu også gør det - det er for meget! (Eget foto, Nationalmuseet).

Men i den senere tid er en uorden begyndt af en stor del af disse første frugthandlersker, der gør at man så meget mindre kan fordrage dem. Den nemlig at de med væmmelige skrål falbyder deres pærer og æbler lige så skingrende som deres endnu omvandrende søstre.

Dette er til stort gene for beboerne i nærheden, der uophørligt må døje med denne vrælen. De omvandrende frugthandlerinders skrål er dog kun et forbigående onde. Dette derimod varer ved. Hvor ubehageligt, ja endog muligt skadeligt dette er og kan være for syge personer, er overflødigt at nævne. Det tør derfor ønskes, at det måtte befales dem at enten tie hvis de ville sidde, eller gå dersom de endelig vil skråle.

(Politivennen nr. 492, 3. oktober 1807, s. 7921-7922)