27 marts 2015

Monumenter til Skændsel for England

(Efter indsendt)

Udgiveren har modtaget adskillige forslag om sådanne monumenter og vil derfor meddele dem her samlede:

Nr. 1) Til udgiveren
Ikke mindst i de danske, men også i fremmede stater, findes adskillige monumenter rejst til evigt minde og opmuntring for levende og kommende slægter. Men sjældent finder man et lige så nødvendigt monument til afsky og skræk for uædle handlinger rejst nogetsteds i verden, når undtages Corfitz Ulfeldts skændselsstøtte, som endnu er bevaret her i staden.


Den engelske regerings på alle måder udviste uædle, ufredelige, og til et raseri af ødelæggende handlinger mod ikke blot nationens, men mod alle nationer, og især mod den fredeligt sindede danske nation på en så udmærket måde, synes man fortjente et lignende afskyminde i alle fastlandsstater og allermest nu for tiden i Danmark.


Derfor foreslås: At et mindetegn af tilhugne kampesten på alle måder lignende Ulfeldts støtte, måtte opføres på den bastion af Københavns volde (tæt ved voldvejen), som ligger nærmest den ved bombardementet ødelagt del af staden. Og støtten forsynes med en påskrift på alle fire sider på dansk, tysk, fransk og engelsk med følgende indhold:


"Året 1807 til evig skam og skændsel for engelsk herskesyge og troløshed".

nr. 2) Hr. Udgiver.
Jeg har nu snart i sinde at opbygge min gård, som de helvedes bomber ødelagde. Omtrent 8 bomber og 4 brandkugler, ligesom nogle kanonkugler, som Cathcart venskabeligt sendte mig in cito cito, ville jeg ønske at anbringe til minde om ham og hans udsendte. Men er uenig med mig selv om måden. Jeg ser nogle indmure bomber i deres bygninger, enten uden indskrift eller med de ord: "Venskabsminde, engelsk venskab", osv. Men da jeg har så meget godt gods at anbringe, ville dette ikke forslå. Hvad synes De om følgende:


En 24 punds kugle vil jeg anbringe som lod på min mellemdør, med denne indskrift:
"Nu lukker jeg for fredeligt hjem, men før jeg tjente ransmænd, og med magt brød ejers dør"
Over min port vil jeg sætte den største bombe med denne indskift:
"Lig engelsk statskunst hul, lig engelsk hjerte hård,
Lig engelsk ordholdenhed her jeg evig hullet står
".
En brandkugle har jeg bestemt som kakkelovnsknap i min stadssal, og tror at jeg vil lade skrive på den:


"Da Canning, Percival og Castlereagh fik lyst i fredens akselstad at knuse barn og kvinde,
De tvivled om dertil en bøddelknægt at finde;
Men Fanden hvisked: Sligt er Cathcarts heltedyst
"


Dog bliver man træt af at skænde, selv om man er nok så vred. Og mit ønske er derfor, at De vil indrykke dette i deres blad, for at en eller anden kunne bevæges til at give mig et råd til på bedste måde at få indskrifterne på de øvrige samt råd til deres bedste anbringelse.


Hvis nogle af disse ideer blev til virkelighed, så har jeg ikke været opmærksom på det. Derimod er der en mindestøtte for Kongens Livjægerregiment der gjorde 2 udfald for at fjerne nogle træer der stod i flådens skydelinje i Classens Have. Den ligner i dag mere en samling bunkere end det udflugtssted den var i 1807. "Frivilligt forsvar 1801 * 1807. Classens Have* 1848-49-50*1864*1914-1918".

Nr. 3) Til udgiveren
Efterhånden skikkes de forslagne huse og nye opbygges, og jeg ser dog kun få bomber, granater eller kugler indmuret. Dette gør mig meget ondt. For at almuen kan huske den skændigste dåd, der nogensinde er begået, kan intet bedre middel tænkes end det, at de allevegne så de engelske venskabspant funkler på huse og gårde. Det ville virkelig smerte mig meget, hvis man ikke i hvert spor af skud på murene indmurede et af disse mordredskaber i Rundetårn, Nikolaj tårn, Frue-, Petri-, Runde- og Reformert Kirke, Studiegården osv. Det er ikke sandt at noget sådant ville vansire, slet ikke når tingesterne blev forgyldte. Og generelt bør retfærds- og patriotiskhedskrav være helligere end pyntelighedens.

Nr. 4 Til Politivennens udgiver
Historien vil retfærdigvis bevare erindringen om englændernes skændselstogt til Sjælland. Men det forekommer mig at et offentligt mindesmærke derom, rejst på det sted der var målet for deres niddingsværk, var en ting, som man højligt burde ønske.


Når først den skade, bomberne gjorde på husene er udbedret. Når den del af byen der afbrændtes om ikke ved, så dog i anledning af bombardementet, igen og skønnere end før er opbygget. Når Petri Kirke er udbedret. Når Frue Kirke atter er under tag, og Frue Tårn knejser med en skøn, lige høj, men ikke brændbar bygning. Når vores orlogshavn atter viser det trøstige syn af en stolt flåde. Når søtøjhuset igen er fyldt med alt hvad der hører til flådens udredning. Så vil mindet om de
forøvede afskyeligheder som den engelske regering bød København efterhånden uddø med de kvæstede og deres frænder. Og englænderne vil ikke længere føle sig ydmygede ved at betræde Københavns gader og pladser. Men et skændselsmonument ville så endnu kunne indjage dem gysen, føre skamrødme over deres ansigt, og tvinge dem til at forbande dem de skyldte et så beskæmmende syn.

Et sådant monument kunne bedst oprejses på Nyholm. Det burde forestille Kain der myrder sin bror Abel, fordi han var Gud behageligere, og på fodstykket metalplader, som under hesteskytten på Amalienborg, beskrive de engelskes togt med sande og kraftige ord.

Nr. 5) Til udgiveren
Da jeg har hørt mangfoldige ønske en Ulfeldt støtte opsat for England her i København, foreslår jeg at sætte den i Landemærket på det sted, hvor ilden standsede. Eller lige overfor i kirkemuren.


Den kunne være en simpel obelisk af granit, men på fodstykket måtte indsættes en indskrift, som angav "at den ild som her standsede, efter at have ødelagt de og de gader, bestående af de og de mennesker, skyldtes den engelske regering, der midt i fred og uden mindste påskud indkastede 12.000 bomber, granater og brandpile i København, for at rane den danske flåde og plyndre dels Holm osv"


(Politivennen nr. 498, 14. november 1807, s. 8006-8012) 

Redacteurens Anmærkninger

Canning 
Var den engelske udenrigsminister George Canning. Om ham skriver gov.uk: "His greatest success was outmanoeuvring Napoleon at Copenhagen by seizing the Danish navy, but he also quarrelled badly with the War Minister, Castlereagh, over the deployment of troops".
Castlereagh 
Hentyder formentlig til den britiske krigsminister Robert Stuart, viscount Castlereagh.
Catchcart. 
Der hentydes til den britiske øverstkommanderende general William Cathcart
Percival 
Må hentyde til Spencer Percival.