Om Indløbet ad Kallebod-Strand

(Efter indsendt)

Det er allerede før adskillige gange i Politivennen blevet ytret hvor ønskeligt det ville være om Kalvebodløbet igen blev brugbart for små skibe.

Da København nu allerede ved tre måneders blokade bør have lært at indse at det ville være godt om staden havde søtilførsel fra mere end en side, og det er muligt at en overlegen søfjende endnu i næste forår og sommer vil gøre alt sit til at gøre denne sandhed end mere følelig, så synes det at være tid igen at omtale denne sag.

Kalvebodløbet og Kalvebod Strand 2013. Set fra dæmningen på Amager som på Politivennens tid lå i selve løbet, og altså i vandet. Længst væk ses Fisketorvet, tættest Sluseholmen. Alle disse bebyggelser på Sjællandssiden lå dengang i selve løbet. Kalvebodløbet var meget bredere, men til gengæld mere lavvandet end tilfældet er nu. (Eget foto).

Hvis man læser om Københavns ældre blokader, ser man de tydeligste beviser på den store nytte det bragte indbyggerne at madskibene fra småøerne og Fyn ad Kalvebodløbet kunne indløbe uden synderlig fare, når det derimod var umuligt fra Reden at få mindste tilførsel.

Ødselhed er vist nok et stort onde. Men det er unægteligt at der gives tilfælde hvor sparsommelighed har lige så slemme følger. Et af disse var det da Kalvebodløbet ved Københavns udvidede befæstning afspærredes for sejlads for blot at have Toldbod og toldbetjentene ved et indløb i stedet for to.

Ikke alene har sejladsen for samme skibe derved i en så lang årrække været gjort langsommere, for ofte kan den heftige strøm i Dragørrenden hindre sejladsen hele dage, men selv mange skibbrud kan siges at være undgåede, når skipperne straks havde kunnet søge ind i Køge Bugt og overalt i Kalvebodløbet ligge som i den tryggeste havn.

Det er ikke troligt at dette løb skulle være blevet meget grundere medens det har været lukket for skibe. Den eneste skade det rimeligvis kan have lidt, kan være at en eller anden sandpram kan være sunket deri. 6 til 7 fods vand påstår kyndige folk at der endnu gives, og dette er allerede nok for de mindste jagter og for store både.

Men skulle det endnu være sådan at der virkelig var blevet grundere, så gives der hvis regeringen måtte ønske dette løb brugt igen til stadens mageligere forsyning, som altid i fred, så især i krig, et overmåde godt middel til uden mindste pengeudgift at få dette tilvejebragt.  Man behøvede nemlig blot at sætte til offentlig auktion dette løbs opmudring, afmærkning og vedligeholdelse såvel som en lods imod afgift af alle ind- og udgående fartøjer, således at den der ville påtage sig at sætte og holde det i stand mod den mindste afgift af de farende blev evig ejer af Kalvebodløb.

(Politivennen nr. 497, 8. november 1807, s. 7994-7996)

Redacteurens Anmærkning

Kalvebod Strand lå længere inde i landet end nu. Området syd for Langebro mellem Tietgensgade og Kalvebod Brygge var dengang oversvømmet og er normalt det område som Politivennens skribenter omtaler som Kalvebod Strand. Stakaterne var en pælerække som gik tværs over løbet mellem København og Christianshavn nogenlunde syd for der hvor Langebro er i dag. I dette område lå også badehusene.