21 marts 2015

Spørgsmaale som til offentlig Nytte kunne gjøres

(Efter indsendt)

1). Til magistraten eller kommertskollegium

Da det er tilladt at indføre provisionsvarer og brænde til København fra provinserne. Mon da ikke derunder forstås også tag- og mursten, der under nærværende omstændigheder også hører til nødvendigheder?


Norgesporten, Kastellet. Her havde englænderne barrikaderet sig efter kapitulationen. Fra denne og indtil afrejsen i oktober befandt København sig i en underlig situation. Byen var som sådan ikke besat. Englænderne holdt sig til Kastellet og bevægede sig rundt i byen som en slags turister. Efter sigende høfligt behandlet af indbyggerne. (Eget foto). 

2) Til det Kongelige Generalitetskollegium.

De engelske tropper som står skildvagt uden for porten, tillader sig aldrig på deres post at bære geværet anderledes end stift i armen. Derved forebygges faren for forbigående at løbe bajonetten i ansigtet. Ville det ikke være ønskeligt at den før kritiserede måde hos vores skildvagter at bære geværet slænget på skuldrene, som bevisligt har afstedkommet farlige sår, blev taget i betragtning til afskaffelse?

(Politivennen nr. 490, 19. september 1807, s. 7883-7884)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar