07 april 2015

Advarsel mod en Bedragerinde

Sidste anden påskedag om eftermiddagen mellem kl. 4 og 5 kom et velklædt fruentimmer ned til mig i min bod og forlangt en skinke til Fohrmann, hvilket hun også fik. Men bad mig om hun måtte lade sin madame se den først. Hun gik derpå bort, men kom straks igen og sagde at hendes madame var godt fornøjet med den og ville forhandle nøjere om prisen. Tillige sagde hun at hun skulle komme straks igen og betale den, da hendes madame nu for tiden havde noget at bestille. 

Næste dag lod jeg et bud gå hen for at erfare om Fohrmann kone havde fået denne skinke. Men hun forsikrede mig, at hun ingen skinke havde købt på den den tid eller hendes pige været ude på den tid. Og da jeg så denne tjenestepige erfarede jeg straks at jeg var blevet bedraget. Skinken vejede 11 pund, 3½ fjerding. Fruentimmeret havde kappe på hovedet, blå klædt som en tjenestepige og havde et lille ar på den venstre kind ligesom om hun i sin ungdom kunne været revet med en kniv. Men så ellers godt ud, talte godt for sig og var middelmådig af højde. Dette til advarsel for at dette slette fruentimmer ikke skal gå omkring og bedrage flere.

Andreas Thyberg
Boende i Borgergade nr. 165 i kælderen.


(Politivennen nr. 521, 23. april 1808, s. 8364-8365)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar