08 april 2015

Advarsel mod Senbombardering

(Efter indsendt)

Man træffer endnu ved gravning eller oprydning på bomber som ikke er  gået i stykker, men har deres brandrør og følgelig deres fyldning. At lade dem ligge således hen er en uforsigtighed, der kunne have de skrækkeligste følger. Imidlertid ved indsenderen at der hist og her gemmes sådanne fyldte bomber. Man bør få brandrøret ud, tilligemed hele ladningen inden man lægger sådanne mindestegn hen. Ved at gå på Rundetårn ser man gennem døren en hel bombe ligge på kirkeloftet. Det synes som om den endnu har sit brandrør. Måske er det kun et stykke træ der er sat deri.

(Politivennen nr. 524, 14. maj 1808, s. 8421)


Et stykke af en kanonkugle ramte en bog og er i dag udstillet i Rundetårn. I glas og ramme med tilhørende forklaringer.

Artiklen bliver besvaret  i nr. 529, 18. juni:

Ingen Fare for Selvbombardering på Rundetårn

(Efter indsendt)

Til sjæleberoligelse for indsenderen af advarsel mod selvbombardering i Politivennen nr. 524 tjener følgende til efterretning.


På Runde kirkeloft har aldrig ligget nogen bombe, enten med rør eller træ i. Der ligger vel en bombe som faldt på loftet. Men den har slået brandrøret af sig og efter flere dages logi i et fyldt vandkar blev den udtaget og følgelig er man uden fare for den. Der ligger vel en anden meget større kugle af 14 tommer gennemsnit med en pind i, men den er heller ikke farlig, for kuglen er af sten og pinden af jern. Den er heller ikke fyldt, for kuglen er kompakt. Enhver som vi se den kan melde sig hos Hansen der bor på tårnet, og som fremviser den, da ellers ingen fremmed tillades adgang på loftet.


(Politivennen nr. 529, 18. juni 1808, s. 8497-8498)