11 april 2015

Anke over slet Modtagelse og Beværtning i Gilleleje Kro

(Efter indsendt)

Sidste 18. juni gik nogle af Helsingørs sømænd
i land i Gilleleje for at søge nogen forfriskning. For at kapre havde de krydset et par nætter og dage under og ved Kullen. På spørgsmål om de kunne få noget at leve af og især at spise, svarede først en pige: Ja, har De taget noget med Dem! Siden konen: Vi har såmænd ikke noget. Skønt der sås flæsk og kød stående på bordet, der snart blev bragt til side. Efter megen vægring og ligesom ved tvang fik de endelig noget. Det måtte de betale meget dyrt, hvilket raske sømand dog ikke lægger meget på hjerte når bare det kan fås. 

Man vil ikke formode at denne vrangvillighed mod Helsingørs kapere er sket med overlæg fra kromandens side og af misundelse mod disse, fordi han selv er medreder i en kaper. Men man vil formode og tør med grund formode, at såfremt hans værtshusholdnings bevilling pålægger ham ligesom andre sådanne bevilliger at forsyne de rejsende såvel som andre med fornødne logementer, samt spise- og drikkevarer til nødtørftigt og for en rimelig betaling, så vil han ikke alene modtage rejsende, for sømænd kunne vel også regnes hertil, på høflig og venskabelig måde, men også være forsynet med nødvendige spise- og drikkevarer til disses vederkvægelse og styrkelse. Og det endnu mere i en tid hvor danske sømænd alene kunne søge dansk tilflugtssted og der forvente dansk modtagelse. Såfremt han vi vedblive at nyde alle de mange fordele en sådan kroholdsbevilling kaster af sig.

***


Udgiveren kan ikke bare sig for at beklage at det er ilde at der undertiden hist og her spores meget lidt danskhed mod egne landsmænd, som nu skulle alle ligesom sammenknyttes ved et bånd og virke til et formål.


(Politivennen nr. 530, 25. juni 1808, s. 8510-8512)


Redacteurens Anmærkning

Lokalbefolkningernes (ofte velbegrundede) modvilje mod at modtage kaperbesætningerne er beskrevet flere steder, bl.a. af Eberth, Viggo C. Slægtliste over den danske Gren af Slægten Eberth / samlet og udarbejdet af Viggo C. Eberth i Anledning af min Faders Constantin Eberths 100-Aars Fødselsdag den 7. Maj 1917. - Kbh. : Nielsen & Lydiche, 1917. s. 11-12:


En kaper lå ved Middelfart, og mandskabet havde landlov. Næste dag kom en gæstgiver ombord og fortalte kaptajnen, at kaperens mandskab omtrent havde demoleret hele hans hus.“Hvad mine folk ødelægger, når de er ude at more sig, det betaler jeg”, erklærede kaptajnen, “men jeg vil se skaden”. Han tog i land med gæstgiveren, men da det viste sig, at der fandtes dør på huset og en kakkelovn i, som ikke var væltet eller nedbrudt, erklærede kaptajnen med dyb overbevisning, at det ikke var hans folk, der havde moret sig her men folkene fra en anden derliggende kaper, og dette viste sig senere også at være rigtigt.
Og andetsteds: 

På marchen gjorde man holdt ved en kro hvor officerrne gjorde sig tilgode, men da de var færdige, vilde værten have penge for sine varer, og dette fandt officerne var en så grov fornærmelse, at den burde straffes exemplarisk.Mandskabet blev kommanderet til at gribe værten, klæde ham af, binde ham til et træ og derefter gennempiske ham. Dette var i vort eget og ikke i en fjendes land.