En Uorden ved Befordring fra Kbhvn

(Efter indsendt)

En russisk officer som i onsdag aften den 18. i denne måned kl. 7 afrejste som kurer med postvogn fra København tog sammen med 2 andre russiske officerer som i en anden vogn ledsagede ham på vejen, ind hos traktør Lange i den øverste ende af Frederiksberg Alle og vognen blev holdende i Runddelen.

Parti tæt på Frederiksberg Runddel i 1830'erne. (H. N. G. Holm, Før og Nu 1924-1925)

Anmelderen som i følge med en ven opholdt sig der i nærheden, blev opmærksom på at postvognskusken som befordrede kureren, straks forlod postvognen og ikke indfandt sig igen. Urolig over at ting af vigtighed kunne stjæles og over de uberegnelige ubehageligheder det kunne føre med sig, så man ned i vognen og fandt da, foruden officerens munderings overkjole og øvrige rejseklæder også et ganske lille fellejsen eller vadsæk der muligt kunne indeholde brevskaber, liggende sådan at enhver forbigående kunne bortsnappe det. Man gjorde sig længe umage for at opsøge postvognskusken. Og da man fandt ham i en skænkestue i samme gård som officererne, anmodede man ham om at have tilsyn med vognen, og betydede ham at det var hans pligt at være ansvarlig for hvad han havde modtaget. Men han gav til var: at det var ham aldeles ligegyldigt om det blev stjålet alt sammen. Man lagde til at der her som i alle lande hvilede en vis hellighed på en kurer, og dersom hans skødesløse adfærd blev anmeldt for det årvågne generalpostamt, ville han ufejlbarlig blive straffet, muligt på vand og brød. Men med hånlig latter gav han til svar at han ønskede generalpostamtet en god dag, og var ikke at formå til at gå ud af døren. Hvor sent på aftenen afrejse siden er sket ved anmelderen ikke, ligesom heller ikke hvad nummer postvognskusken havde, da vognen skønt i øvrigt efter den befalede model manglede påmalet hjemsted og nummer, ligesom postvognskusken manglede horn og skilt.

Det ville unægtelig bidrage til rejsendes sikkerhed og bekvemhed dersom det kongelige generalpostamt lod uddele nogle korte trykte regler til hver den der brugtes som postkarl, da det ikke er at formode at deres busbonde, vognmændene der anser rejserne som byrder, underrettet dem om hvad de har at iagttage.

(Politivennen nr. 526, 28. maj1808, s. 8441-8443)