(Efter indsendt)
Man tror at det ville være ypperligt om en snes eller flere hesteejere i København ville slå sig sammen for at hjælpe deres medborgere til at få brænde, tørv eller kul bragt til staden. Og næppe vil nogen modsige denne formening.
Men, vil man måske spørge, ser man ikke i aviserne at en eller anden bekendtgør at han kører brænde ind for folk fra landet. Sandt nok, men det kan jo kun gavne den som har haft lejlighed til at købe brænde ude på landet, og hvor få er de? Men når dette selskab af vognejere bekendtgjorde at en af dem udset mand rejste til omegnene for at købe eller bestille tørv, brænde eller kul. De som bestilte disse brændselsarter hos selskabet, og ved bestillingen forudbetalte en bestemt del af værdien, kunne forvente det valgte brænde godt indkøbt og leveret for sin dør, og ved modtagelse betale resten af værdien, en rimelig fragt en og en tålelig provision.
Man kan ikke forestille sig at et sådant selskab kan lide tab. At almenheden vandt er unægteligt, og var denne bevidsthed ikke også vinding for sådant selskab?
(Politivennen nr. 537, 13. august, s. 8618-8619)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar