04 maj 2015

Kirkefred

(Indsendt)

Under denne overskrift har man mange gange i dette blad tydeligt nok klaget over den uskik der fandt sted i Holmens Kirke og nu kun i den blandt alle hovedstadens, at vandre gennem og i koret midt under den offentlige gudstjeneste. Indsenderen ved med vished at de grænser man har søgt at sætte for denne ringeagt for gudstjenesten og det hellige sted, hidtil har været forgæves. Man har brudt den ved svagt at slå på døren ind til koret. Man har selvom man var velklædt, været uartig mod de tilbagevisende kirkebetjente. Man har støjet der hvor
den herskende stemning om noget sted bør være stilhed. Herved er utvivlsomt allerede manges andagt blevet forstyrret Og der er vel næppe spørgsmålstegn ved at denne adfærd er utilladelig. Det usømmelige er også aldeles indlysende for enhver der betragter kirken som noget højere, helligere end Børsen eller Skuespilhuset.

Indsenderen benytter sig nu anden gang af dette blad for deri at fremsætte sin rimelige klage. Han lover sig såvel af vores for orden højst virksomme politidirektør som af alle Dem, hertil kunne medvirke, den opmærksomhed sagens væsen kræver. Han er overbevist om at klagen denne gang ikke bliver forgæves.

(Politivennen nr. 5, Løverdagen den 16. februari 1816, s. 72-73)