12 maj 2015

Bøn mod et nyt Slagteries Anlæggelse paa gl. Kongevej.

(Indsendt)

I de senere år har så mange slagtere nedsat sig på den nordre side af Vesterbro at man om sommeren, uagtet den prisværdige omhu der bruges for at vedligeholde renligheden, dog mange gange foretrækker den længere vej om ad Gammel Kongevej for at undgå den stinkende og kvælende lugt som nu og da møder den vandrende (hvilket dog på intet sted er værre end et sted på søndre side hos den slagter der har opslået sin bopæl ved siden af gartner Mohr). 


Vesterbro 28 , 1855. Formentlig en temmelig "moderne" slagter i forhold til artiklen fra 1816. Men fotoet understreger Vesterbros århundredlange tradition for slagterier (tænk Kødbyen). 

Efter rygtet skal nu en slagter have købt nr. 89 på Gammel Kongevej og har i sinde at anlægge et slagteri der. Denne vej der endog meget ofte passeres af hans kongelige majestæt selv, vil på sådan måde blive mere stinkende (ja helbredsforgiftende) end Vesterbro, når den som ikke kan være andet lader urenlighederne fra slagteriet gå i grøften hvor de om sommeren må blive stående i jorden da grøften intet sådant fald har at dette slags urenligheder kan flyde bort. Ja, om han endog ville grave sig et hul i haven, ville denne stillestående pøl måske forårsage en endnu mere ulidelig stank der ville forgifte og forpeste luften rundt omkring og ikke alene træffe den vandrende, men især naboer og genboer. 

Hvad vej bliver der da til overs for den vandrende der efter fuldendt dagsværk søger en forfriskning i Guds frie luft, ved at gøre sig en spadseretur ud til Frederiksberg? Ingen anden end Ladegårdsvejen eller Falkoner Alle. Det er dog uden tvivl hårdt at flere tusinde mennesker, at en hel storstads indbyggere skulle lide under en enkelt mands anlæg. 

Overbevist om at de ansvarlige øvrigheder der ved alle lejligheder viser med hvilken omhu, med hvilken redebon de sørger for alt hvad der angår sundhedspolitiet, ville søge at forekomme den ulempe der kunne flyde af dette anlæg, tager man sig den frihed at gøre dem opmærksom på det for at det i tide kan standses.

(Politivennen nr. 18, Løverdagen den 4. maj 1816, s. 265-267)