(Indsendt)
Indsenderen, hvis vej engang i de strenge vinterdage faldt forbi Vartov, fik da han gik forbi det indfald at se sig om inden for porten. Og ved indgangen på venstre hånd fandt han en mængde fattige, svage og halvnøgne børn, der efter tur ventede på at blive indkaldt af buddet for efter tilsigelse af forstanderen at indstilles for direktionen. Udmattede af hunger og kulde måtte disse ulykkelige solicitanter stå på en snæver trappegang for en åben dør der går ud til porten hvorfra kom en farlig træk. Og således med længsel vente på det gunstige øjeblik når deres navn blev råbt op.
Man tør håbe at direktionen med streng retfærdighed også forener menneskekærlighed og medlidenhed mod disse stakler og i fremtiden vil sørge for at et værelse bliver anvist til dem hvor de kan opholde sig i det mellemrum fra de kommer til de bliver råbt op. Om end og ikke værelset var opvarmet måtte det være det samme, når det kun var lunt og forsynet med nogle bænke hvorpå de kunne sidde.
(Politivennen nr. 12, Løverdagen den 23. marts 1816, s. 177-178)
Redacteurens Anmærkning
H. C. Andersen skrev i 1846 et eventyr der står i stærk kontrast til denne beskrivelse af de fattige børn, eventyret "Fra et vindu i Vartou". Heri hedder det bl.a.De fattige små, hvor lykkeligt de leger! hvilke røde kinder, hvilke velsignede øjne, men hverken sko eller strømper har de på! de danser på den grønne vold ---Lystigt leger de fattige små.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar