Når man går gennem Antonistræde og betragter dens skidne udseende, smalle fortove og dybe kældre, hvoraf mange snarere synes at være indrettede til gemmesteder for grove forbrydere, end til boliger for mennesker, skulle man enten tro at man ikke var i Danmarks hovedstad, eller at man var flyttet et par hundrede år tilbage i tiden. Især påfaldende er den så dybe kælder under gården nr. 240 der så længe jeg kan erindre ligesom nu har været brugt til stegeri. At mennesker kan leve og eje sundhed i dette mørke hul, der foruden de usunde dunster, som jorden giver fra sig, opfyldes med lugt af allehånde spisevarer, som steges og brases, er ubegribeligt. Men også for det offentlige er den farlig. For kældernedgangen når næsten ud til fortovsfliserne af det derværende desforuden smalle fortov. Og blot ved at glide med en fod, står man i fare for at styrte ned og begraves mellem stegte sild, lammehoveder og kallun.
Vinduerne er så dybt under jorden at deres øverste kant ligger i lige linje med gadens overflade. De brædder hvormed lysningshullerne er beslået med indvendigt for at forhindre jorden fra at styrte ind af vinduerne og opfylde kælderen, står nogle tommer oven over fortovet, så at de let forårsager fald og mindst gør fortovet vanskeligere at passere end det allerede er. En fuld matros skal engang være faldet hovedkuls derned, og virkelig kan det let ske for en der ikke er beruset.
Dernæst er to kældre. Den ene under huset nr. 232, den anden under nr. 233. Skønt de er slemme nok, er de dog ikke så gale som førstnævnte. For vel er de dybt nok under jorden, men vinduerne er dog ovenfor samme. Og så meget højere at disses underflade er et par tommer over fortovets overflade. Men forsynede med små ruder af slet, grønt glas der ustandseligt overstænkes af gadeskarn, skal de just ikke yde megen lysning i disse usle vråer, hvis beboere færdes i bestandig mørke, og måske anvender mere bekostning på lys til deres arbejde, end de, når denne bekostning sammenregnes med den husleje de må give kunne bo for som andre mennesker.
Hvorledes den nu boende lejer af kælderen under nr. 232, der skal være en formuende man, har kunnet bebo denne lejlighed i flere år og samlet sig formue, kan jeg ikke begribe, skønt jeg godt ved at vanen kan blive den anden natur og at selv en grønlandsk bopæl efter lang afbenyttelse kan blive behagelig.
Finder De dette passende at indføre i Din Politiven, da har jeg intet derimod. For skønt det egentlig ikke angår politiet, så måske, hvem ved, kunne det bevæge en eller anden af disse huses ejere til at gøre et mere hensigtsmæssig brug af sin kælder, såsom til brænde, tørv eller andre ting og ikke til bolig for mennesker, om der endog af disse skulle gives nogen der vil bo som muldvarpe.
(Politivennen nr. 7, Løverdagen den 24. februar 1816, s. 97-100)
Vinduerne er så dybt under jorden at deres øverste kant ligger i lige linje med gadens overflade. De brædder hvormed lysningshullerne er beslået med indvendigt for at forhindre jorden fra at styrte ind af vinduerne og opfylde kælderen, står nogle tommer oven over fortovet, så at de let forårsager fald og mindst gør fortovet vanskeligere at passere end det allerede er. En fuld matros skal engang være faldet hovedkuls derned, og virkelig kan det let ske for en der ikke er beruset.
Dernæst er to kældre. Den ene under huset nr. 232, den anden under nr. 233. Skønt de er slemme nok, er de dog ikke så gale som førstnævnte. For vel er de dybt nok under jorden, men vinduerne er dog ovenfor samme. Og så meget højere at disses underflade er et par tommer over fortovets overflade. Men forsynede med små ruder af slet, grønt glas der ustandseligt overstænkes af gadeskarn, skal de just ikke yde megen lysning i disse usle vråer, hvis beboere færdes i bestandig mørke, og måske anvender mere bekostning på lys til deres arbejde, end de, når denne bekostning sammenregnes med den husleje de må give kunne bo for som andre mennesker.
Hvorledes den nu boende lejer af kælderen under nr. 232, der skal være en formuende man, har kunnet bebo denne lejlighed i flere år og samlet sig formue, kan jeg ikke begribe, skønt jeg godt ved at vanen kan blive den anden natur og at selv en grønlandsk bopæl efter lang afbenyttelse kan blive behagelig.
Finder De dette passende at indføre i Din Politiven, da har jeg intet derimod. For skønt det egentlig ikke angår politiet, så måske, hvem ved, kunne det bevæge en eller anden af disse huses ejere til at gøre et mere hensigtsmæssig brug af sin kælder, såsom til brænde, tørv eller andre ting og ikke til bolig for mennesker, om der endog af disse skulle gives nogen der vil bo som muldvarpe.
(Politivennen nr. 7, Løverdagen den 24. februar 1816, s. 97-100)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar