04 maj 2015

Kneps paa Fingrene

(Indsendt)

På torvet hersker den uskik at så snart en vogn kommer dertil, enten med gæs eller flæsk mm. så griber enhver sit stykke som hungrige ulve og holder det fast indtil de på en eller anden måde kan komme til aftale med sælgeren. Sker dette efter lang eller kort tid, så går enhver med sit. Men holder bonden sine varer så dyre at ingen aftaler indgås, hvortil han let fristes når han ser sig omringet af så mange købere, så slipper enhver sit stykke og vognen bliver da omringet af andre købere der ligesom de første sætter pris på varerne. Og nu tør ingen vove at give 1 skilling mere om han endog skal stå hele timer og spilde sin tid. Burde ikke sådanne personer som så grisk bemægtiger sig varerne uden at købe og opholder den virkelige køber have knips på fingrene? For kan det ikke snarere kaldes at fordyre varerne når man omringer vognen som om der var hungersnød i landet end om man giver et par skilling mere ikke at spilde den langt kostbarere tid?


(Politivennen nr. 5, Løverdagen den 16. februari 1816, s. 73-74)