22 maj 2015

Noget i Anledning af hvidt afpudsede Bygninger

De fleste af de gårde og huse der opbygges i disse år er hvidpudsede. Dette kan måske være økonomisk rigtigt. Men foruden at denne farve som professor Tode for henved 30 år siden i sin sundhedstidende bemærkede er skadelig for øjnene, er den også kun af kort varighed. Pudset falder nemlig hurtigt af eller bliver sort, og bygningen trænger så igen til at efterses og forbedres. Som eksempel kunne her anføres det nye råd- og domhus, samt den nordre facade af Christiansborg Slot der endnu står under bygning. Dog ville sådanne bygninger uden synderlig bekostning igen kunne pudses. Men da det lader til at det under opførelse værende Frue Kirketårn også skal få en sådan hvid afpudsning, så vover anmelderen heraf at fremkomme med sin individuelle mening om det. Han tror da

  1. At det hvide tårn vil skade deres syn som rejser til staden, da de endog i lang afstand fra samme ligesom nødes til uvilkårlig at stirre på det.
  2. At gentagen afpudsning som ofte vil være nødvendig, vil forårsage kirken store bekostninger, eftersom de nødvendige stilladser til et så højt tårns reparation ikke vil kunne fås for en bagatel.

Han indstiller derfor til de høje ansvarliges omdømme om ikke stenenes egen farve (man ser hvor længe det gamle tårn, og St. Nikolaj Kirke samt dens tårn, har stået uden afpudsning) eller en mørkere farve ville være hensigtsmæssigt, samt om en sådan ikke ville forebygge ovennævnte ubehageligheder.


Når Frue Kirke engang bliver færdig, venter man i den at se et værk som gør sin bygmester og sin tidsalder ære. Den skal prydes med stykker af vores Thorvaldsen, vores yppige malere og øvrige kunstnere ville vist ikke undlade at bidrage til dens indvendige forskønnelse. At dens ydre vil svare dertil, er der ingen tvivl om, ligesom heller ikke at det på kuplen oprejste kors som mange finder upassende jo efter rygtets sigende vil blive afløst af en eller anden passende symbolsk figur.


(Politivennen nr. 32, Løverdagen den 10. august 1816, s. 483-485)

Nikolai Tårn, 1828. Et af de steder som skribenten nævner ikke er blevet afpudset. (Fra W. Mollerup: Danmarks gamle Hovedstad, 1912).

Redakteurens Anmærkninger 

Med det nye råd- og domhus menes det nuværende Domhuset på Nytorv som blev opført 1805-1815 og som dengang også var rådhus (indtil 1903). 

Med Frue Kirke menes den fjerde og nuværende udgave, som genanvendte dele af den tredje kirke som blev ødelagt under Københavns Bombardement 1807. Den blev indviet i 1829. Thorvaldsen lavede Kristus og de Tolv Apostle. En sønderlemmende kritik af kirken findes i Politivennen nr. 712, lørdag den 22. August 1829, s. 553-556: "Frue-Kirke, indvendigt og udvendigt betragtet."

I modsætning til begge disse to bygninger eksisterer det omtalte Christiansborg (det andet) ikke længere. På Politivennens tid stod slottet som en ruin efter branden i 1794. Bygningsarbejdet var længe undervejs, næsten 25 år og var først færdigt i 1828. Det brændte i 1884, og blev erstattet af det nuværende som blev opført i de første årtier af 1900-tallet.