17 maj 2015

Ønsker fra Dyrehaugen

1) Det var at ønske at der til skovbesøgernes bekvemmelighed måtte opsættes nogle flere borde og bænke hist og her i skoven. Førhen har der været et temmelig tilstrækkeligt antal af disse. Men det ser ud til at de fleste er flyttet op i egnen af det på vejen til Klampenborg beliggende skovhus, hvor man altså enten man ønsker at være i stort selskab eller ej, må nødes til at lejre sig, dersom man vil sidde til bords.

2) Var det ønskeligt om man her såvel som i Sorgenfri Skov var mindre belemret af betlere. Anmelderen talte i søndags i mindre end en time mens hans selskab var til bords over en halv snes der anmodede om almisse. De fleste af betlerne er unge og arbejdsføre folk, eller børn. Og en del af dem ser ud til at kunne foretage sig andet arbejde.


Dyrehavsbakken omkring 1840. H. G. F. Holm, Før og Nu 1919.

3) Da det er et meget ubehageligt syn at se krøblinge og vanføre indfinde sig for at søge almisse på steder hvor munterhed og glæde hersker, og såre kontrastrende at høre deres åndelige sange afsunget i ynkelige toner, blandes med den øvrige lystige musik og bajadsskrig, som fx den blinde mand på Bakken i Dyrehaven, så var det ønskeligt om det ikke blev tilladt sådanne personer at indfinde sig der. Men for at disse ikke skulle tabe den almisse de så højt forventeligt kunne trænge til, kunne de måske henvises til Gentofte Hospital for at få en godtgørelse af de gaver der indkom i den ved kilden opsatte fattigbøsse. Eller da disse gaver måske har en anden bestemmelse, kunne en anden bøsse opsættes for sådanne personer og man er sikker på at intet tænkende og følende menneske ville gå den forbi med kulde eller undlade at give sin skærv fordi det ikke havde elendigheden levende for sig.


(Politivennen nr. 25, Løverdagen den 22. juni 1816, s. 385-387)

Svar paa de i Politievennen fremsatte Ønsker fra Dyrehaugen

(Indsendt)

I Politivennen nr. 25 er klaget over følgende 3 punkter vedrørende Jægersborg Dyrehaven:


  1. At de fleste borde og bænke som Gentofte Hospital har ladet opsætte til skovbesøgendes bekvemmelighed synes flyttet til skovløberhuset og sattes da i nærheden af kilden.
  2. At man i Dyrehaven belemres med betlere og
  3. At krøblinge og vanføre der indfinder sig for at søge almisse, hvorimod anmelderen ville have disse henvist til Gentofte Hospital eller også til en bøsse oprettet til deres bedste.

Med erkendtlighed har man modtaget de erindringer som vedrører hospitalet. Og til anmelderens og andres underretning oplyses følgende:


Af de gamle borde og bænke er der ikke flere tilbage, da tyvene har maget det fra tid til anden at stjæle dem. Af de 10 nyere som er hensat i 1813, var der ved anstillet undersøgelse ingen ved skovløberhuset. Men alle på deres bestemte pladser, undtaget et bord og en bænk som fandtes i et telt hvis ejer eller lejer påstod at politibetjent Møller fra Ordrup havde lånt ham samme. Hvilket var sket ganske uden direktionens vidende og vilje. Fire af de nyere bænke var stjålet, hvilken man vil søge at erstatte så snart muligt og hvortil man endnu skal tilføje flere. Måtte hospitalet kun ikke alt for hastigt nødes til igen at sætte andre i deres sted, fordi disse igen ulovligt borttages af tyve og ubetænksomme galninge!
Hvad det andet punkt angår, så er det politiets sag og det bør jo ikke tvivles om at der råde bod på denne slemme uorden *)


Med hensyn til den 3. klage bør direktionen erindre at det også er ganske imod deres ønske at krøblinge og vanføre tilstedes adgang i Dyrehaven for der at søge almisse. Men også denne sag er dem ganske uvedkommende.


At henvise sådanne til Gentofte Hospital går ikke an, da der kun haves vise bestemte pladser for Gentofte og Lyngby fattige. Og hospitalet meget snart måtte gå til grunde hvis alle sogns og amters krøblinge derfra skulle understøttes. Ifølge de gældende anordninger bør ethvert sogn underholde sine fattige, hvorfor også den foreslagne bøsse ville være ligeså lovstridig som skadelig for Gentofte Hospital, der utvivlsomt måtte tabe i indtægter, når en ny for andres understøttelse bestemt bøsse blev oprejst i dens nærhed.
Gentofte Hospitals Direktion den 12. juli 1816


B. F. Rønne. Høegh

*) Udgiveren må her anmærke at han i år flere gange har været i Jægersborg Dyrehave i Kilderiden og hver gang set såvel her kancelliråd Wedege som hans fuldmægtig sammen med 3 til 4 politibetjente. Men han har tillige bemærket at betlerne meget forsigtigt tager sig i agt for at komme på de steder hvor disse opholder sig, men søger hen hvor de tror at kunne være sikre på ikke at blive opdaget. Da bemeldte embedsmænd er klædt i uniform, er de kendelig på land afstand, og det er altså let at undgå deres opmærksomhed. Var de derimod klædt i civil, ville de sikkert opdage mange som nu meget vel forstår at drive betlerprofessionen når de ser kysten klar.


(Politivennen nr. 29, Løverdagen den 20. juli 1816, s. 433-436)