11 maj 2015

Om Egendragter for Statens forskiellige borgerlige Stænder

(Indsendt)

Ofte har det ønske været fremsagt at hver klasse af statens medlemmer havde en egen dragt som udmærkede og adskilte dem fra alle andre. Indførelsen af en sådan dragt ordnet efter stænder ville medføre den væsentlige nytte, at man vidste hvem man omgikkes. Og for at bruge et eksempel, at man ikke gjorde for meget af en rigklædt tjener og for lidt af en slettere klædt embedsmand. (For ofte er det virkelig tilfældet især på helligdage at man ser tjeneren bedre klædt end herren). Endnu en vigtig nytte ville formentlig sådanne bestemte dragter have. Nemlig at enhver ville søge at gøre sin stand mere ærværdig når han var nødt til at bære et udvortes tegn på sit kald i staten. 

Det er virkelig sørgeligt at se tjeneren der for en time siden stod bag på kareten i liberi, spadsere i sin kjole der viser ham som en kavaler. Det samme er tilfældet med tjenestepigen der i det ene øjeblik opvarter, eller går med en torvespand på armen (hvilket jo er forbundet med hendes stand). I det andet lader sig til syne i en smuk pels eller deslige. Burde det ikke befales tjenerne at gå med liberi og pigen med hvergarn og pigeklædt så længe de bliver i denne stand? Burde ikke bekendte offentlige fruentimmer ved deres klædedragt adskille sig fra anstændige fruentimmere?

Stuepige - uden egendragt omkring 1810. Stik fra Lahdes Kobberstikkeri.

Dette at tjenere og piger klæder sig som herrer og damer, er det vel andet end et bevis på at de selv har meget ringe tanker om deres stand? Og hvad vil følgen blive af alt dette? Mangel på brave tjenestefolk og en mængde af kandidater til forbedringshuset. Når den opfylder sine pligter, er den tjenende stand en af de agtværdigste, det indser enhver. Men dersom den vil vedblive at gå frem i overdåd i samme forhold som det i de sidste år er sket, er det lige så klart at denne stand vil blive lige så foragtelig og foragtet som hvis den blev inden for de sømmelige skranker og ville være agtværdig og agtet. 

Tjenestefolks luksus må jo drive dem enten til uredelighed mod husbond og madmoder eller til utugt. Og som en følge deraf er den indbyrdes tillid og agtelse enten svækket eller aldeles tilintetgjort. Når årsagen hertil ophørte ved en vis dragts indførsel, da ville virkningen være at forrige tiders troskab og redelighed atter ville indfinde sig. Dersom nu dette ønske blev opfyldt da ville vistnok både herre og tjener, den første vist nok straks, den sidste måske først længere hen, velsigne denne gavnlige indretning.

Nu lidt om de øvrige stænder. Ligesom det er en fuldkommenhed ved nutidens militær at man af dragten ikke alene kan kende deres stand, men endog under hvilke regimenter de henhører, således synes det også såre passende at alle civile havde en dragt der gjorde dem kendelige. Således den studerende, den håndværkende, den handlende osv. hver sin. Dog dette sidste ville måske medføre mere ulejlighed end reformen ved den tjenende stand. Men følgen ville vist nok blive megen indskrænkning i den dag for dag tiltagende land og mand fordærvende overdåd.

(Politivennen nr. 17, Løverdagen den 27. april 1816, s. 254-256)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen følges op i Politivennen nr. 19, Løverdagen den 11. maj, s. 283-288 og Politivennen nr. 20, Løverdagen den 18. maj, s. 300.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar