(Indsendt)
I året 1807 lod kommandantskabet i staden bekendtgøre at det på det strengeste var forbudt slaverne at tigge. At det var pålagt den vagt eller opsynsmand der fulgte dem at hindre det. At man udbad sig at publikum ikke at give dem noget, og at anmelde når og hvor sådant tiggeri måtte finde sted. Den højt priste foranstaltning hjalp. Men den gik i glemmebogen året efter, og nu ser man dagligt på gaden at ingen mere ved af den at sige.
Der er imidlertid klaget nok over denne skammelige skik, og for nyligt offentligt. Det kan også være at forbuddet er gentaget, men at det ikke efterfølges, det ved enhver. Den overtrædes med en oprørende frækhed. Slaverne løber fra kommandoen for at belemre folk. Ja indsenderen har selv set at vagten ganske tålmodigt har standset og ventet på dem til de var færdige.
I det håb at man må skaffes sikkerhed for disse mennesker, anmeldes dette endnu en gang med det ønske at publikum ved ikke at give ville afholde sig fra at formilde den straf for forbrydere som loven har kendt retfærdig.
(Politivennen nr. 29, Løverdagen den 20. juli 1816, s. 442-443)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar