06 maj 2015

Spørgsmål

I nr. 76 i Lille Kongensgade ligger en fattig, indrulleret matros der er befængt med fnat i højeste grad. Han har nu på denne måde i fire uger ventet på at blive modtaget af hospitalet, men der har ikke været plads til ham. Dette er, som anmelderen ved fra sikker hånd i mandag formiddags, meldt til Fattigvæsenets administrerende direktion. Men da der til i dag, fredag den 8. marts formiddag klokken 11 endnu ikke hverken fra forstander eller læge er kommet hjælp til den syge, der ikke ejer noget som helst, og kunne omkomme hvis ikke den medlidende husvært gav ham levnedsmidler, så spørger man: Til hvem skal man henvende sig for at skaffe den syge forplejning?

(Politivennen nr. 9, Løverdagen den 9. marts 1816, s. 140)



Svar paa Spørgsmaalet i No. 9



(Indsendt)

For henved 4 uger siden udstedte forstanderen for Lille Kongensgade sygeseddel på den i nr. 9 af Politivennen anmeldte patient, og troede intet mindre end at han for længst var indlagt på Almindeligt Hospital, da han slet intet videre hørte fra ham, og ingen klager indløb til ham fra værten over forsinkelser. Så meget mere påfaldende var det ham, da han i går middag efter kl. 12 ville forhøre sig om en fattig sygs tilstand som i forvejen var ham anmeldt fra den administrerende direktion, da at forefinde samme patient. Ufortøvet blev føjet anstalt på anden måde og er bemeldte syge i dag formiddag modtaget til midlertidig pleje i en anden stiftelse. Så aldeles hjælpeløs var han langt fra ikke. For efter sædvane tilbydes fattige syge både gratis lægemidler og lægens tilsyn og interimistiske understøttelse når det behøves. Men sjældent modtages dette, hvad også her var tilfældet, siden det ingenlunde var blevet forlangt, man ønsker alene at blive fri for dem og belemre hospitalet dermed når man måske ingen flere fordele kan gøre sig ved ham.

Imidlertid måtte publikum tiltro forstanderen kun lidt følelse for sine lidende medmenneskers nød, hvis han ikke hermed offentlig bekendtgjorde sagens sande sammenhæng. Og årsagen til dette uheldige ophold må altså søges hos patientens vært, eller også patienten selv, der ingenlunde var sengeliggende. Hvilket burde have underrettet forstanderen om, at der var ingen plads på Almindeligt Hospital, da han umulig selv kan løbe om hver dag i sit forstanderskab og efterse om de syge er afhentede eller ej. Men at det derimod er vedkommendes pligt at melde sig hos ham, når de har noget at andrage.

D. 9. marts 1816

***

Skønt det ikke kan være udgiveren ligegyldigt om nogen kunne falde på at tro at han ville indføre noget i sit blad som stred imod sandheden, og skønt han ganske kender sagens sammenhæng, vil han dog ikke gøre anmærkninger ved dette svar, da årsagen der foranledigede dette spørgsmål nu er fjernet, og hensigten med samme altså opnået.

(Politivennen nr. 11, Løverdagen den 16. marts 1816, s. 163-164)


Redacteurens Anmærkning

Udover at pleje syge var Almindeligt Hospital også en arbejdsanstalt for fattige. Lemmerne var beskæftiget med håndværksarbejde for stiftelsen, spind for fattigvæsnet og private mv.