Indsendt
Min Herre!
Deres foretagende er så prisværdigt og kan være så nyttigt at det fortjener almindelig understøttelse. Og det ville smigre mig om De kunne finde nogen fornøjelse i bidrag fra mig. Jeg har den ære at begynde dermed i dag ved at sende Dem nogle anmærkninger til de udkomne numre af Deres blad.
Til s. 18 om betlere
Denne tryglende udlænding er vist den samme som hjemsøger mig nogenlunde hver tredje måned for at bede om rejsepenge. Han siger at han er fra Danzig. Hans sprog vidner også at han er fra den egn. Har kone og børn, og at være frimurer, i hvilken egenskab han påberåber sig min broderpligt, da han holder mig for at være frimurer, hvad jeg ikke er. Han er rød i ansigtet, måske kun når han er fuld, hvilket oftest er tilfældet, og således bliver han ved hver gang at kalde mig broder, meget snaksom og påtrængende. Det er ikke muligt at få ham bort uden uartighed, og ved at lukke døren op og trænge ham ud. Hans uforskammethed er så meget desto større da han må sige sig selv at han intet får, fordi jeg aldrig gav ham. Det er derefter tilladt at antage at han ville stjæle, skønt jeg aldrig har savnet noget efter hans bortgang. Jeg istemmer med Dem at han måtte føres over grænsen (eller sættes i et arbejdshus). Jeg tilføjer at han er temmelig velklædt og at det er mig ubegribeligt at ingen har klaget ti politiet over ham, da han alt for længe har drevet sit uvæsen.
(Fortsættes i næste nummer)
(Politivennen nr. 5, Løverdagen den 16. februari 1816, s. 75-76)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar