(Indsendt)
Sådan siger religionens forkynder, og at hans ord er sande, er der vel ingen tvivl. Man kan altså lære at kende individers og nationers karakter af deres gerninger. Dersom der gives mange patrioter i et land, så kalder man generelt nationen patriotisk. Nu kan man fremsætte det spørgsmål: Fortjener de mennesker som med gavmild hånd beriger en udenlandsk sangerinde at kaldes patrioter når de nogle dage efter ikke har noget tilovers for en trængende, den ulykkeligere del af menneskeheden helligede stiftelse?
Sagen er denne: Madame Becker om hvis talent der vist nok ikke er nogen tvivl, skal have indkasseret 8.000 rigsdaler for sin sang, hvor derimod indtægten ved beneficen for de døvstummes institut kun skal have været 1.800 rigsdaler. Hvad er vel mennesket værdigst, hvad ædlest, hvad gavnligst, enten at understøtte en tysk sangerinde der lige så godt (?) kan finde tilhørere i et andet land, og som efter at have ladet os et par sange for en høj pris høre hendes naturgaver, lig solen ved vinterens komme drager bort fra os, eller at ophjælpe en indretning, det døvstummes institut, der ikke alene hædrer samfundet, men hvis elevers velsignelser ville følge den ædle giver? Skal man altså nu med al strenghed bedømme det københavnske publikums karakter efter disse gerninger, mon da svaret bliver: At den er patriotisk?
(Politivennen nr. 22, Løverdagen den 1. juni 1816, s. 340-341)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar