12 juni 2015

En Bemærkning paa Nørrefælled

Skønt denne rummelige plads egentlig synes at være bestemt til stadens kvæg, så at man måske kunne sige at fodgængerne kan holde sig i alleerne og ikke havde noget at bestille, så synes det dog at være ganske bekvemt at gå over den når man enten vil til store eller lille Vibenshus, da vejen derved virkelig forkortes.

Den tanke er strejfet mange familier i forgangne somre når de skulle til Charlottenlund. Men anmelderen skylder dem nu da sommerforlystelserne begynder at gøre dem opmærksomme på at denne spadseretur på en måde for i år er hæmmet.



"Denne rummelige plads egentlig synes at være bestemt til stadens kvæg". Køer og heste på Nørre Fælled. Set ind mod staden.

Han er overbevist om at den indhegning som er sket for at forebygge kreaturernes marcheren ud på landevejen før malkepigerne aflosser dem er hensigtsmæssig. Men da disse dyr som erfaringen viser ikke bryder sig om indhegning, men går lige over grøften til de stalde hvor de hører til når malkepigen ikke indfinder sig til bestemt tid, så synes denne indhegningsudgift ved ind- og udgangen at være unyttig. Og da ingen fuldvoksen kan komme derigennem, endsige gravide møde, uden at komme i knibe, var det
derfor at ønske at nævnte ind- og udgange som skik og brug skal være på andre steder måtte blive forsynet med en ordentlig dør eller låge. Og skulle vedkommende som de kan have grund til, frygte at denne vej ikke blev aflukket af de der går igennem, kunne samme jo ved en simpel mekanisme være indrettet således at den gik i af sig selv.

Når en sådan indretning blev gjort, vil mange som nu om sommeren går denne vej, såvel til Vibenshus som til Charlottenlund være vedkommende meget taknemmelig. For da kunne de som nu er umuligt, ikke alene ugeneret passere frem og tilbage, uden at bukke sig eller ødelægge både deres klæder og hovedtøj, men endog i fred rulle deres børn til og fra skoven uden i det mindste på dette stykke af vejen at frygte for lemlæstelser af uforsigtige kuske og ryttere.


(Politivennen nr. 75, Løverdagen den 7de Juni 1817, s. 1265-1267)