25 juni 2015

Er det tilladt at holde Kjør paa Stald i Kjeldere.

(Indsendt)

Dette spørgsmål forekommer Dem måske lidt besynderligt, men det går anmelderen ligeså. Imidlertid er det dog tilfældet med en brændevinsbrænder i Antonistræde. Dog kunne vel dette passere når ejeren blot ville drage omsorg for den urenlighed som disse dyr efterlader sig, just ikke så ganske plump blev kastet naboerne i næsen. Kostank er afskyelig, især på sommerdage. Måske ejeren til disse køer er uenig i det med anmelderen, at adskillige holder med ham. Det ved han, og at disse i forening med hinanden beder brændevinsbrænderen i Antonistrædet nr. 230 at han vil drage omsorg for at den urenlighed som hans køer efterlader sig, ikke kommer naboerne til ulejlighed. For det er virkelig beklageligt at mænd som har borgerret, det vil sige ret til at drive borgerlig næring skal nødsages til på de varmeste sommerdage at tilspærre deres vinduer for at holde på deres gæster som alle nødsages at retirere for kostanken. Naboerne tør derfor nære det håb at nævnte brændevinsbrænder vil drage omsorg for at den urenlighed som kommer fra køerne, bortskaffes på sådan måde at det ikke generer eller skader naboer og genboer i deres næringsvej.

(Politivennen nr. 92, Løverdagen den 4de October 1817, s. 1534-1535)

 "Naboerne tør derfor nære det håb at bemeldte brændevinsbrænder vil drage omsorg for at den urenlighed som kommer fra køerne bortskaffes på sådan måske at det ikke generer eller skader naboer og genboer i deres næringsvej" (Brændevinsmand. Samtidigt stik fra Lahde)


Redacteurens Anmærkning

Køer og kostalde bliver i Politivennen ofte nævnt i forbindelse brændevinsbrændere. Det skyldes at fremstillingen der var baseret på destillation af et udkog af byg eller kartofler, avlede et biprodukt, masken som var velegnet til kreaturfoder. Til brænderierne hørte derfor oftest en pænt stor kostald. Selve destilleriet lå for det meste i stueetagen, mens køerne eller svinene holdt til i kælderen eller 1. salen. I sidste tilfælde blev køerne som kalve hejst op og tilbragte derefter deres liv i en konstant rus af det alkokolholdige foder.

Brændevinsbrænderi i gården, Vognmagergade 25. Formentlig efter år 1900. I gården var der også en kostald.  (Kreditering: Københavns museum).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar