15 juni 2015

Et Forslag i Anledning af Tugthuusfangernes Udbrud

(Indsendt)

De senere års erfaringer har lært os hvor særdeles vanskeligt det er for stiftelser af den natur som Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset at håndhæve borgersamfundets sikkerhed. Det voksende antal af forbrydere, deres forskellige karakterer, opdragelse, levemåde og forbrydelserne selv gør det næsten umuligt for opsynsmændene at våge over dem med den nødvendige opmærksomhed. Der hører mere menneskekundskab og et mere gennemtrængende blik til at forfølge disse væsener med end hvad man kan vente af opsynsmændene. 

Sammenstuvningen af så mange lastefulde afskrækker den tænkende. Den tone som i de senere tider behersker disse ulykkelige, vil næppe kunne dæmpes hverken med det gode eller onde. Den sidste truende gruelige fare bør vække opmærksomhed, hvorved det spørgsmål opstår: Er det godt og rigtigt at et straffehus af den natur haves i en stor og folkerig stad hvor rigers vigtigste og mest kostbare ting bevares og hvor regenten har sit sæde? Vil man svare: Ja! der har det jo været siden den store og udødelige Christians tider! Ganske rigtigt, men nu er tiderne ikke hvad de engang var. Folkemængden er tiltaget mange gange og med den lovovertræderne. 

Opdragelse og kultur har fået et ganske andet opsving. Hvad som den gang kunne være godt og passende, kan og bør nu modtage en anden skikkelse. Man så den 25. juni hvilken fare Christianshavn truedes med som blev afværget ved den heldige vind. Ved at vælge en sikker plads til disse skabninger må fornemmelig tages hensyn til den almindelige sikkerhed. Det vil sige de må være indesluttet på et sted hvor der ligger en garnison og det ikke ubetydelig garnison. For der kræves styrke til at modstå disse glubske dyr i tilfælde af udbrud, og forsigtigheden vil at man må være beredt på alting. Det mest passende sted var efter mine tanker Kastellet. Der er to store magasiner hvoraf det ene kunne, tror jeg, med en ringe bekostning indrettes til dette brug. I tilfælde af mytteri, udbrud eller lignende er de militære øjeblikkelig ved hånden. Her gives kun udgange som straks kan befæstes eller lukkes efter omstændighederne og her er al den sikkerhed som behøves for at berolige og betrygge borgersamfundet. 

Kastelsfængslet på bagsiden af Kastelskirken. Det vel nok værste sted man kunne blive anbragt som fange eller slave på Politivennens tid. Det var ikke her fangerne fra Christianshavn blev anbragt, men i to krudtmagasiner i hhv Dronningens og Grevens Bastioner. (Eget foto)

Ved denne lejlighed må jeg bringe det forslag i erfaring som for omtrent 1½ år siden læste i et af disse blade, nemlig at sådanne farlige forbrydere skulle klædes udmærket, fx i brandgul trøjer og benklæder, hvorved de straks faldt i øjnene. Havde disse været klædt således da var det mulig at en vis mands hest var blevet befriet fra at bære et af disse kreaturer et godt stykke ud på landet. Manden og hans ven som var på besøg havde ved at se ud af vinduet ikke et øjeblik troet at det var nogle lystige brødre som ville gøre løjer med manden der holdt hesten. Men de havde straks kendt dem som det de var, løbet ned og muligvis forstyrret denne forvovne og snedige plan.

(Politivennen nr. 81, Løverdagen den 19de Juli 1817, s. 1355-1358)

Redacteurens Anmærkning

Forslaget om en særlig fangedragt blev indført, se fx artiklen i Politivennen nr. 833 17. december 1831, s. 863-867. (Publiceres senere)