24 juni 2015

Et Forslag til Bagerne

For en rejsende fremmed der kommer hertil staden, må det være et påfaldende syn at se de mange brødkurve som i flere gader findes opstillet i porte og døre, fx lige fra Frederiksberggade til Kongens Nytorv. Han kunne let komme på den tanke at Københavns indbyggere var forfaldne til en egen art af grådighed. Men betragter han nøjere en del af disse udsælgeres og udsælgerinders udseende kunne der endnu måske hos ham opstå en endnu mere ufordelagtig tanke om de der køber brød hos disse. Den tanke nemlig at man her ikke regnede så synderligt på renlighed selv i de ting der nydes til livets ophold. 

Underligt er det virkelig hvorledes den skik er blevet så almindelig at bagerne ikke selv sælger deres brød ligesom slagterne og andre handlende sælger deres varer. Den fortjeneste som sælgerne får når de tager brød hos bagerne kunne denne sidste jo selv beholde som en lovlig fortjeneste, eller brødet kunne bages større, hvorved almenheden og de fattige ville vinde. Imidlertid er det en bekendt sandhed at man ofte allerede om formiddagen ikke kan få frisk brød hos bageren, mens det i stor mængde findes indtil langt ud på aftenen hos tilfældige på gaderne, hvor det udsættes for støv og skarn og vel mange gange går gennem hænder der ikke alene er urene, men ofte endog ikke fri for en vis hudsygdom som let kan forplantes ved nydelsen af brødet. 

Man kan fornuftigvis ikke have noget imod at en renlig gammel mand eller kone der ikke kan ernære sig ved andet arbejde, på denne måde søger at erhverve sig livets ophold. Men nu synes virkelig denne handel at være i for mange hænder, da endog unge, raske bønderpiger beskæftiger sig med det og sidder ørkesløse hele dage ved en brødkurv. At de som løber omkring i husene med brød, om morgenen banker på folks døre og derved forstyrrer disses ro eller arbejde er ikke den eneste ubehagelighed. For man tør vel formode at der kunne findes en iblandt som ikke ville forsømme at gribe en gunstig lejlighed til at føre en fangst. 

Anmelderen tror derfor det var ønskeligt om tallet på disse unyttige handlende måtte indskrænkes ved at bagerne enedes om selv at sælge deres brød. For han synes at øjne en dobbelt nytte af dette forslag. For det første ville bageren vinde en lovlig fordel , som nu så at sige klattes bort til en mængde tærende personer, og for det andet ville almenheden vinde ved at få bedre brød. For der er vel intet spørgsmål om at man ville søge den bager der havde godt og velbagt brød, og at altså bageren for at få næring måtte beflitte sig på at levere det forsvarligt. Nu derimod kan bageren være temmelig ligegyldig da udsælgerne straks skiller ham af med brødet lige meget hvordan det er behandlet.

(Politivennen nr. 90, Løverdagen den 20de September 1817, s. 1499-1502)

Om Bagere og Brød hos os

(Indsendt)

Meget længe havde en af dette blads læsere ønsket at se noget om bagere og brød her hos os, da endelig et stykke kom til syne i nr. 90. Oprigtigt talt må indsenderen af disse linjer tilstå at det der indrykkede "Forslag til bagerne" aldeles ikke var som han havde ventet. For at man ved at tale om vores brødvæsen skulle begynde med at overfalde de stakler som sidder på gaderne uden ligefrem at gå løs på bagerne og deres dårlige brød som ikke alene findes her i København, men i hele dens omegn. Ja! jeg tror ikke at for vidt når jeg siger hele Sjælland *) faldt mig helt underligt. Sandelig at Danmark var et kornland, skulle man ikke falde på når man kommer udenlands fra og brødet sættes på bordet.


Rugbrødet er: sort, surt og kliet. Hvedebrødet fremkommer som såkaldt franskbrød i en bitter lille humpel ikke stort større end en mundfuld. Rigtig nok! Brødet kunne være endnu dårligere. Når vi fx i stedet for rugbrød kun fik skoster og for omtalte bitre hvedeklumper fik kun havreflager. Men da nu min mening er at ved at se hen til de ting som findes hos os vi da ikke skulle sammenligne dem med hvad som er dårligere, men med det bedre, så bliver facit ved sammenligningen af vores brød i almindelighed med enten det franske eller engelske at vores er dårligt, så dårligt at enhver dansker der har set andre landes brød, må skamme sig over det. 


At forbyde fattige folk at sælge brød ville sikkert ikke være midlet til at forskaffe København bedre brød. For al indskrænkning i handel og vandel (hvilket nu synes at være blevet en kær kæphest) forværrer kun i stedet for at forbedre. Tro ikke at de kære herrer bagere skulle ved fortfejning af alle de fra lavet uindviede brødsælgere endes om at "overgå" hinanden ved udsalg af godt og velbagt brød. Nej, nej, at mele sin kage er nu omstunder så temmelig på mode og hvem kan vel bedre mele, end manden med brød? Han har i sin magt hvad just ikke faldt i enhver andens lod. Han kan mele snart fint, snart groft, nu lidt oret eller surt iblandt. Jo færre der findes af en næringsgren, jo dårligere varer se de sig derved i stand til at afsætte, og da brød er een af de ting som ikke kan sættes ud af mode, må man altså når det ikke findes i desto større overflod tage det som det falder.

Hvad det angår, at fremmede ved at se udsalgskællingerne må fælde en ufordelagtig dom om vores renlighed, da synes mig rigtig nok at de dertil kunne have tilstrækkelig grund når de ser hvorledes folk lader sig nøje med fra bagerne selv at modtage brødet. Er det surbrød, eller rundebrød, da sidder derpå en hel kage af mel og urenlighed. Aldrig tænkes der på inden brødet udleveres først at afraspe denne skorpe. Om dette nu altid har været således eller om det hidrører fra at folk finder sig i at modtage sådant brød, det ved jeg ikke. Men så meget ved jeg at gud trøste den bager i London der tilbød sig at udlevere sådant brød. Længe vilde det vist ikke vare inden han fik et aftryk af et sådant rundebrød på sin hjernekiste, for der er folk mere kræsne.


Ret hjertelig skulle det glæde mig om vi engang kunne få hvedebrød. Det vil sige: Hele brød af hvede og ikke som hidtil hvedegnallinger.

*) Heri er udgiveren dog ikke ganske enig med indsenderen. For han har erfaret at jo længere man kommer fra København, jo bedre brød finder man. Allerede i Lyngby sælges meget godt hvedebrød. I Roskilde er det endnu bedre. I Frederikssund og i Skælskør er det overmåde godt og formodentlig findes der endnu flere købstæder hvor brødet er som det bør være. For folkemængden, og som følge deraf afsætningen, er der ulige mindre end i København. Ja endog på sidstnævnte sted og udenfor dets porte findes enkelte bagere der sælger ulasteligt og meget godt brød.


(Politivennen nr. 92, Løverdagen den 4de October 1817, s. 1557-1561)